Tænketank: Danmark har en skæv uddannelsespolitik

Vi uddanner for få af de kandidater, der er brug for - og får mange af dem, der er i overflod, mener tænketanken Kraka

Der uddannes for få kandidater på de tekniske uddannelser og for mange på humaniora.

Det pegede Produktionskommissionen på, og nu bakker tænketanken Kraka det op. Der har i en årrække været fokus på, at flere unge skulle gennemføre en uddannelse, men nu har en analyse fra Kraka vist, at mere uddannelse ikke i sig selv er nok.

Sammenlignet med andre europæiske lande, uddanner vi i Danmark forholdsmæssigt flere af dem, vi har mindst brug for, og forholdsmæssigt færre af dem, vi har mest brug for. Og det er ikke opskriften på en produktiv arbejdskraft, mener ledende økonom i Kraka, Kristine Vasiljeva.

- Lønpræmien, som afspejler sandsynligheden for at komme i beskæftigelse og lønnen for dem, som er i beskæftigelse, er lavest for humanister og højere for kandidater med en teknisk uddannelse. Vi uddanner simpelthen for få tekniske kandidater, som eksempelvis ingeniører, hvor vi sammenlignet med andre europæiske lande uddanner for få, siger Kristine Vasiljeva.

Lavere lønninger
Kraka har desuden opgjort lønpræmierne for kandidater i Danmark og sammenholdt dem med nyuddannede kandidater inden for forskellige fagområder i Danmark og i de øvrige EU-lande.

Resultatet er, at set i forhold til andre EU-lande er Danmarks uddannelsesandele især høje for humaniora og kunst, som har de laveste lønpræmier.

Omvendt er andelen af kandidater i tekniske uddannelser og sundhedsvidenskab i Danmark lavere end i EU, mens deres lønpræmie er høj.

I perioden 2004-2014, er uddannelsesandelen for humaniora dog faldet, men det er den også for de tekniske uddannelser, selv om der i de seneste år er sket en stigning i søgningen til ingeniøruddannelserne.

- De unge skal oplyses bedre om, hvad der er af muligheder for job efter endt uddannelse. Derudover er det vigtigt, at man tilpasser optaget til de senere beskæftigelsesmuligheder og tilpasser indholdet af uddannelserne efter arbejdsmarkedsbehov, siger Kristine Vasiljeva.

Flere arkitekter
Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) oplever medlemsvirksomhederne en markant rekrutteringsudfordring, og selv da krisen var værst, var der ikke mange ledige ingeniører og konstruktører i forhold til, hvad branchen skulle bruge, forklarer adm. direktør i FRI, Henrik Garver.

- Når vi kigger på tallene, så kan vi se, at der i 2016 har været en vækst i branchen på 1,5 procent.

- wDet er mindre end forventet og et udtryk for udfordringer med at rekruttere. Samtidig kan vi se, at i de rådgivende ingeniørvirksomheder er gruppen af arkitekter og konstruktører vokset kraftigt, fordi der mangler ingeniører og andre naturvidenskabelige folk, siger han.

Regeringen har forsøgt at begrænse optaget på en række humanistiske uddannelser ved hjælp af den såkaldte dimensioneringsmodel.