Kystsikring - en model, der holder vand
Danske Anlægsentreprenører vil hurtigst muligt i gang med kystsikringsprojekterne. Et håndslag skal sikre, at der findes løsning på finansieringen
Der spores stor enighed om, at der må gøres noget for at sikre kysterne. Det skal være slut med oversvømmelser i samme omfang, som beboerne ved for eksempel Jyllinge Nordmark var udsat for i 2013, da stormen Bodil var på besøg. Og som de berørte beboere kun med nød og næppe undgik i forbindelse med angrebet fra Urd i december 2016. Men enigheden er ikke stor, når det kommer til, hvordan vi skal lave kystsikring, hvem der skal betale, hvilke klage-muligheder der skal være i forbindelse med konkrete forslag til kystsikringsprojekter, eller hvordan hele kystsikringsindsatsen skal organiseres.
Strid om finansieringer blokerer for løsninger
Det er som udgangspunkt den enkelte grundejers ansvar at etablere den nødvendige kystbeskyttelse, og som hovedregel er det også den enkelte grundejer, der skal betale hele eller den største del af regningen. Det princip har været lovfæstet i Kystbeskyttelsesloven siden 1988.
Men der er sket ganske meget siden med havstigninger og hyppighed og styrke af de kraftige storme. Derfor kan der være god grund til at overveje, om det princip, som dengang var rigtigt, om den enkeltes ansvar og herunder de økonomiske byrder passer til et moderne samfund med enorme ejendomsværdier og en stor afhængighed af en velfungerende infrastruktur.
Den problemstilling skal afklares, men der er ikke tid til at lade diskussioner om finansieringen blokere for, at vi får skabt en holdbar model for kystsikringen. Der er flere storme på vej, som med de forventede havstigninger vil betyde flere oversvømmelser med vand, der flyder uden respekt for grænser mellem de enkelte parceller, kommuner eller regioner.
Helhedsløsninger er en nødvendighed
I efteråret 2016 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet kystanalysen, som ministeriet havde udarbejdet sammen med andre ministerier. Kystanalysen peger på, at de løsninger med kyst-beskyttelse, som vi gennemfører, er dommineret af individuelle løsninger, selv om formåls-bestemmelsen i Kystbeskyttelsesloven ønsker at fremme helhedsløsninger. Det fremgår også, at der i forbindelse med kystbeskyttelse skal ske en afvejning af følgende hensyn:
1) behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse
Staten skal have en større rolle
Det er altså på alle måder bedst, at kystbeskyttelsen gennemføres i helhedsløsninger. Desværre gennemfører kommunerne sjældent helhedsløsningerne, og årsagen er nok den, at kystsikringsprojekter ofte skaber stor uenighed blandt de implicerede lodsejere om finansieringen og det konkrete indhold af selve projektet. Det bøvl, som sådan en uenighed indebærer for kommunen, er nok en væsentlig årsag til, at flere kommuner viger tilbage for at skabe de nødvendige helhedsløsninger.
Derfor må staten spille en langt mere aktiv rolle i forbindelse med kystsikringen. Det vil også sikre, at kystsikringsprojekterne bliver gennemført efter en samfundsøkonomisk prioritering - altså efter behov.
Og lad os komme i gang med det praktisk og give håndslag på at finde en løsning på finansieringen - om det så er større statslige bidrag, en fond eller statsgaranterede lån til de udsatte lodsejere. Det vigtigste er, at vi får lavet en effektiv kystsikring uden at forsinke dette yderligere.
