23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Deas, Dansk Byggeri, Loxam og Bygma
Deas

Jeppe Blohm Nielsen, 37 år, er 1. februar tiltrådt som ny afdelingschef for projektafdelingen i ejendomsforvaltningsselskabet Deas. Jeppe får det overordnede ansvar for at projektere og gennemføre vedligeholdelsesprojekter og moderniseringer for Deas’ kunder i øst. Jeppe er uddannet murer, bygningskonstruktør og projektchef og har bred erfaring med bygherrerådgivning, personale- samt forretningsledelse. Han kommer fra en lignende stilling hos Gaihede A/S.

Dansk Byggeri

Henrik Keinicke, 41 år, er 1. februar ansat som chef for Public Affairs i Dansk Byggeri. I den nyoprettede stilling skal Henrik Keinicke fungere som politisk og strategisk rådgiver for adm. direktør Lars Storr-Hansen. Derudover skal han varetage dialogen med organisationer, virksomheder, politikere, embedsmænd og journalister. Henrik kommer fra en tilsvarende stilling i Landbrug & Fødevarer, hvor han i over tre år har fungeret som afdelingsleder og politisk og strategisk rådgiver først for adm. direktør Søren Gade siden for adm. direktør Karen Hækkerup.

Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har desuden også haft en stilling som politisk rådgiver i Dansk Metals formandssekretariat fra 2011 - 2013. Før da var Henrik faktisk erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Loxam

Sonny Curtis, 39 år, er ansat som udlejningskonsulent i Loxam Rental i Karlslunde. Sonny kommer tidligere fra bl.a. Unicon og Sundolitt og har derigennem opnået et stort produktkendskab og et omfattende netværk i både bygge- og anlægsbranchen.

Bygma

Casper Wiuff, 38 år, er pr. 1. februar udnævnt til ny direktør for Bygma Kolding. Casper Wiuff er oprindelig uddannet bygningssnedker, men valgte tidligt i sin at gå salgsvejen. Han kom til Bygma Aabenraa i 2006, og blev direktør i Haderslev i 2007. Nu bringer karrieren ham til den noget større forretning Bygma Kolding, der har ca. 50 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126