23948sdkhjf

Pæleproduktionen breder sig

Effektive processer er en vigtig del af filosofien hos Aarsleff
Den industrielle produktion er en kernekompetence i Aarsleff-koncernen.

Således har selskabet udviklet sig eget system til pælefundering, og producerer selv pælene, som kan kobles sammen i ønskede længder. Det sker på en fabrik i Vejle, samt en nyetableret fabrik i Bayern i Tyskland.

Aarsleff producerer ca. 800.000 lbm pæle på Centrum Pæle i Vejle pr år. Halvdelen afsættes til det tyske marked hvor præfabrikerede pæle kan erstatte borede pæle.

Først i Nordtyskland
Det er historisk set mest i Nordtyskland at Aarsleff har vundet indpas, - men gennem årene er der gjort mange bestræbelser på at udbrede metoden til Sydtyskland.

- Vi har derfor sidste år etableret en slank produktionsfacilitet i Bayern og regner med i de kommende år at øge aktiviteterne der, fortæller koncernchef Ebbe Malte Iversen.

Over rigtig lang tid er Centrum Pæle fabrikken i Vejle blevet effektiviseret i takt med, at pælesystemet er blevet standardiseret. Gennem årene er der foretaget betydelige investeringer i mekanisering og automatisering, - blandt andet anvendes robotiseret armeringsfremstilling og koblingsfremstilling.

Andre markeder godt med
Pælefabrikken i Vejle har søsterfabrikker i England, Polen, Sverige - og altså også i en let udgave i Sydtyskland. Pælefremstilling og installation er en central del af Funderingssegmentet som i alt omsætter for 1,7 mia. kroner.

Læs også: " Aarsleff-selskaber samarbejder i flerstrenget strategi ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15