23948sdkhjf

Facebook bekræfter danske byggeplaner

Et 55.000 kvadratmeter stort datacenter skal opføres i Odense.

Afsnit om byggeriets samlede areal er præciseret - 20.01.2017 07:55. 

Det har siden efteråret været en offentlig hemmelighed, at Facebook går med planer om at bygge et nyt datacenter i Tietgenbyen i Odense.

Torsdag formiddag offentliggjorde den amerikanske it-gigant sine byggeplaner ved et pressemøde på Odense Rådhus.

For energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er byggeriet en anerkendelse af, at Danmark som land har noget særligt at tilbyde.

- Vi har et af verdens bedste energisystemer med store mængder grøn strøm, høj elforsyningssikkerhed, gode fiberforbindelser og konkurrencedygtige energipriser. At vi ser endnu en milliardinvestering viser, at vi er i førerfeltet, og at det giver konkrete resultater at fastholde denne position, siger han.

Op mod 2.000 job i byggefasen
Datacentret får et areal på 56.500 kvadratmeter. Det samlede projekt omfatter blandt andet to datahaller, som hver bliver mere end 25.000 kvadratmeter samt en 6.500 kvadratmeter administrationsbygning.

Det britiske entreprenørfirma Mace har ifølge Fyens.dk arbejdet i området siden slutningen af september. I et interview med mediet sætter Facebooks chef for udbygning og drift af datacentre i Europa, Niall McEntegart, tal på det forventede antal beskæftigede i byggefasen:

- Der er flere faser i forbindelse med opførelsen af datacentret. Først bygger vi og i den periode skal op mod 2.000 mand bruges i byggefasen, hvor flere hundrede byggearbejdere dagligt får deres gang på sitet, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094