23948sdkhjf

Lufthavn finder rådgivere til udbygning

Der er gengangere blandt arkitekter, der skal udbygge Københavns Lufthavn
Det bliver et massivt byggeri, når Københavns Lufthavn udvider med den nye Finger E.

22.000 kvm fordelt på en tre-etagers bygning og en tilhørende supportbygning bliver resultatet.

Rådgivningsvirksomheden Cowi samt arkitektfirmaerne Vilhelm Lauritzen og Zeso har vundet projektering og design af Finger E-byggeriet, der blandt andet skal skabe plads til flere flyruter.

- Et lufthavnsbyggeri af denne kaliber skal kunne stå i minimum 50 år. Derfor har vi skabt så store spændvidder i konstruktionerne, at der ikke kræves en større ombygning, hver gang nye behov stiller nye krav til indretningen og funktionerne. Vi ser eksempelvis i dag en stigende tendens til, at flypassagererne ønsker direkte fly til langdistance-destinationerne. Dét fordrer større fly, der kan fragte et større antal passagerer - og dermed skal der også være kapacitet til et større passagerflow gennem bygningen. Dette behov afspejler sig i alle tekniske installationer såvel som indretning af lounges, passagerkontrol mv, udtaler projektchef i Cowis afdeling for lufthavne og infrastruktur, Ejner Christensen i en pressemeddelelse.

Tegnede den første bygning

Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Zeso Architects står for designet af den nye bygning. Begge arkitektvirksomheder har tidligere været involveret i byggerier i Danmarks største lufthavn.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter tegnede den oprindelige lufthavnsterminal fra 1939 samt både Terminal 2 i 1961 og Terminal 3 i 1998. og op igennem årene til T2. Zeso har tegnet flere projekter for Københavns Lufthavn inden for de sidste tre år, blandt andet en omfattende renovering af T2 og udvikling af nye "wide body"-busgates i Finger C.

Den nye Finger E er planlagt til at kunne modtage passagerer den 1. april 2019.

Mangor & Nagel tegner ny ankomst
Arkitektfirmaet Mangor & Nagel A/S skal stå for ombygningen af ankomst- og toldområdet i Københavns Lufthavns Terminal 3. Opgaven lyder på at tegne og gennemføre ombygningen af ankomstarealet og toldslusen.
De ombyggede arealer skal tages i brug allerede til april i år.
Mangor & Nagel er totalrådgiver på opgaven, mens Øllgaard rådgivende ingeniører A/S varetager ingeniøropgaven. Virksomheden Trigonal skal stå for det såkaldte personflow og wayfinding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093