Lyset fortæller forskertårnets historie

Sven Harboe fra Rambøll har stået for lysindretningen i Mærsk Tårn, der på 15 etager er en opvisning i et nyt dansk tigerspring på området for medicinsk forskning

Danmarks nye forskertårn bliver ikke bare et nyt dansk fyrtårn for medicinsk forskning. Også lysmæssigt er der ikke overladt noget til tilfældighederne.

Det store auditorium er foruden fremragende akustik også spækket med lysmuligheder, der nærmest som i et teater kan fokusere særlige områder, for eksempel hvis flere aktiviteter er i gang i rummet på én gang. Lysinstallationerne betyder også, at rummet vil være velegnet til tv-transmissioner.

Sven Harboe, ingeniør hos Rambøll, har været med hele vejen i arbejdet med tårnet på Panum-campus’en i København.

Handler det om at imitere dagslyset i en så stor bygning?

- Ja, enten arbejder vi med eller imod dagslyset. I flere områder har vi en meget organisk tilgangsvinkel til det; vi har de varme farver, vi har steder, hvor der er mere lysniveau end andre. Så det hele tiden understøtter, at vi arbejder et organisk sted, der har noget med biologi, noget levende at gøre, siger Sven Harboe til Arkbyg, og det afspejler også hele bygningens struktur i det hele taget.

- Så kan man sige, at lyskonceptet tager fat i, at det er en transparent bygning. Du kan se meget udefra. Men indefra kan du også se en hel del. Derfor er lyset bearbejdet som en helhed - eller med andre ord et fælles greb på bygningen, siger Sven Harboe, mens håndværkerne er i gang med de sidste forberedelser inden på onsdag, når Dronning Margrethe skal indvie den markante forskerbygning.

Forskere kræver godt lys

Udfordringen i det 75-meter høje Mærsk Tårn, hvor Rambøll og arkitektvirksomheden C. F. Møller har arbejdet tæt sammen om blandt andet lysdesignet, er de mange forskellige funktioner, der kommer til at præge stedet.

- Op gennem bygningen er der mange laboratorier og lokaler, der kræver stabilt lys. Nogle steder koldere lys, regelmæssighed og ikke for stor blænding. Man skal hverken kunne blive blændet af solen eller af lysarmaturet, der kræver ret høje lysniveauer, siger han.

Han tilføjer, at nogle steder er mere krævende end andre.:

- I kernerne af bygningen - i trapperum, gangarealer og hvor teknikfaciliteter er -har man holdt et lyst bånd, der både bruges til at markere kernerne - altså et fælles træk hele vejen op - men som også er gangbelysning. På den måde har man kombineret brugslys med ledelys.

Hvordan virker lyset for udefrakommende?

- Nogle steder opererer vi med såkaldt sort lys, det vil sige lys, hvor man ikke kan afgøre, hvor lyskilden kommer fra. Det gør vi især i de store områder, indgangsområder og ved kantine og andre steder, hvor folk går igennem. Her kan du få fornemmelsen af for eksempel at gå gennem en skov med små strejf af lys i ansigtet. Altså en del af den historie, der bliver bygget op om bygningen som helhed. Derimod kræver laboratorierne mere konstant lys, siger Sven Harboe til Arkbyg.