- Vi laver indledende øvelser til vækst
Adm. direktør Allan Laursen i Lasse Larsen Villabyg vil tage højde for ekspansion i den østlige og vestlige del af landet
- Ja, i den grad. Vi er så småt ved at lave de indledende øvelser til en vækst- og strategiplan, hvor vi blandt andet tager højde for, hvor meget vi vil ekspandere henholdsvis i den østlige og vestlige del af landet. Det vil medføre vækst i den administrative del men især hos håndværkerne.
Løber I ikke dermed en risiko for, at rekrutteringen af håndværkere kan blive en hæmsko for jeres vækstplaner?
- Det er rigtigt, at håndværkskapaciteten i Danmark gør, at de gode håndværkere er ved at være en mangelvare. Derfor vil vi gerne være med til at rekruttere og uddanne flere folk, så vi bliver endnu bedre til at integrere dem og sørge for, de får Lasse Larsen-ånden med fra starten af.
Pierre Legarth nævner kædedrift og indkøb som nogle af de kompetencer, han kan bidrage med. Skal jeres samarbejdspartnere se frem til hårde genforhandlinger om aftalerne?
- Det er klart, at der bliver fokus på indkøb, for det er ikke nogen hemmelighed, at det er et område, der smitter direkte af på bundlinjen. Vi starter med at fortælle om vores ambitioner, og hvis folk vil være med på holdet, skal de stramme ballerne.
Læs også: " Lasse Larsen er klar til at doble op ".