23948sdkhjf

Aalborg Portland ansætter ny topchef

Aalborg Portland Holding, som er en del af den italienske Cementir-koncern, har udnævnt Piero Corpina til ny CEO for Nordic & Baltic-regionen
Den 47-årige italiener havde første arbejdsdag i mandags og får sin daglige gang på koncernens nordiske hovedkontor på Islands Brygge i København. Her bliver han overordnet chef for godt 1.000 medarbejdere i en region, som blandt andet omfatter cementvirksomheden Aalborg Portland og betonvirksomheden Unicon.

- Jeg ser frem til at blive en del af en meget succesfuld, dynamisk og respekteret koncern og til at løfte Nordic & Baltic til næste niveau. Jeg glæder mig til at møde mine nye kolleger, og dels lære af dem og dels bidrage med mine egne erfaringer, siger han i en pressemeddelelse.

Piero Corpina er kommet til Aalborg Portland med 20 års brancheerfaring fra stillinger som topchef og projektchef i LafargeHolcim. I 2011 blev han udnævnt til CEO for Holcim Italy, hvor han har gennemført en succesfuld turn-around. Senest har han været ansvarlig for den globale fusion af Lafarge og Holcim.

Piero Corpina er italiensk schweizisk og har en MBA og PhD i økonomi fra universitetet i St. Gallen i Schweiz og er alumne fra Harvard Business School i USA og IMD i Lausanne i Schweiz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109