Alle bør bidrage til bedre erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelserne skal tilføres penge, så der bliver råd til et studiemiljø på mindst samme niveau som i gymnasierne, mener Danske Malermestre
Manglen på faglært arbejdskraft er blandt andet en konsekvens af årtiers ensidigt fokus på gymnasier og videregående uddannelser. Holdningerne om, at det er sikrere og bedre at gå i gymnasiet end at tage en erhvervsfaglig uddannelse, er heldigvis under opbrud, men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Og det nytter i hvert fald ikke noget, at regeringen på den ene side forsøger at tale erhvervsuddannelserne op samtidig med, at den gennemfører markante besparelser på samme. Erhvervsuddannelserne skal tværtimod tilføres penge, så der bliver råd til et studiemiljø på mindst samme niveau som i gymnasierne.
En vigtig forudsætning for at få flere faglærte er, at virksomhederne påtager sig et ansvar for, at der er tilstrækkeligt med praktikpladser. Med efterårets trepartsaftale er der lagt op til, at de virksomheder, der ikke løfter deres uddannelsesmæssige forpligtelser, skal betale til dem, der gør. Det bakker vi fuldt op om.
Men aftalen lægger også op til en grad af detailregulering af de enkelte uddannelser, som vi må advare imod. Al erfaring viser, at det i praksis aldrig er muligt at forudsige fremtidens behov for enkelte faggrupper, og man risikerer derfor at gøre mere skade end gavn.
Mere pisk end gulerod
Trepartsaftalen indeholder mere pisk end gulerod. Derfor må vi også pege på, at der er et behov for, at offentlige myndigheder tilgodeser de virksomheder, der har elever og i øvrigt er med til at løfte et socialt ansvar.
Det kan for eksempel ske ved, at offentlige myndigheder altid som udgangspunkt udbyder byggeopgaver i fagentreprise, så mindre lokale håndværksmestre har en mulighed for at deltage.
At uddanne flere faglærte er en langsigtet løsning på de aktuelle udfordringer, og det må derfor ikke fjerne fokus fra, at vi i byggeriet ikke havde været i stand til at bygge i det nuværende omfang, hvis ikke vi havde kunnet ansætte dygtige medarbejdere fra andre EU-lande.
Vi har om nogen behov for, at arbejdskraften kan bevæge sig derhen, hvor der er brug for den, og vi ser derfor med bekymring på den stigende tendens til, at lande begynder at lukke sig om sig selv.
Det er naturligvis en forudsætning, at de udenlandske medarbejdere arbejder på overenskomstmæssige vilkår, når de arbejder i Danmark. Ingen skal opleve, at de mister deres arbejde, fordi der står en udlænding parat til at arbejde på vilkår, der ikke tåler dagens lys. Derfor er det et brændende ønske for os, at regeringen og EU fortsætter og måske endda forstærker sin indsats over for social dumping i årene fremover.
Artiklen er en del af temaet Debat.
