Tidsplanerne på byggepladserne er for optimistiske
Kontinuerlige arbejdsgange er ikke blot nødvendige for arbejdets flow, de er i allerhøjeste grad også tidsbesparende
Det er de oplevelser, vores medlemmer deler med os; at de tidsplaner, der styrer byggeriet, sjældent tager højde for uforudsete problemer. De tager sig nok godt ud på papiret, men holder mange gange ikke ude på byggepladsen.
Set under ét er de simpelthen for optimistiske! Det er et stort problem for alle parter, men ikke mindst maleren, der kommer til som en af de sidste håndværkere i byggeprocessen.
Nødvendigt med en buffer
En form for buffer, som det kendes fra de økonomiske planer, hvor der er sat penge af til uforudsete udgifter, kan være en fornuftig løsning. Brugt rigtigt ville det give mulighed for at "strække" tidsplanerne, når det var nødvendigt.
For som det er i dag, griber byggelederen ofte til én af to løsninger, når tidsplanerne skrider og afleveringen nærmer sig: Enten bliver håndværkerne bedt om at begynde, selvom pladsen reelt set ikke er klar til det, eller også bliver den tid, der er afsat til arbejdet, kraftigt beskåret.
Uanset hvilken løsning, der vælges, vil det gå ud over kvaliteten eller prisen eller begge dele, hvilket i sidste instans gør, at kunden ikke får det optimale produkt.
Fra vores medlemmer hører vi ofte, at det mere er reglen end undtagelsen, at de bliver bedt om at påbegynde arbejdet, inden vægge og lofter er helt færdige. Det indebærer, at eksempelvis spartelarbejdet ikke kan udføres i én arbejdsgang. Eller de bliver bedt om at begynde, før andre håndværkere er færdige - og så må arbejdet afvikles, mens man snor sig rundt om hinanden og mellem hinandens materialer og byggeaffald.
Men kontinuerlige arbejdsgange er ikke blot nødvendige for arbejdets flow, de er i allerhøjeste grad også tidsbesparende.
Tid til at tørre
En anden reaktion fra bygherren kan være at bede håndværkerne om at forcere arbejdet. Men det er heller ikke uden problemer. For ved malearbejdet er der en række tørretider på produkterne, som maleren er nødt til at overholde, hvis kvaliteten skal være i orden. Malermesteren vil selvfølgelig forsøge at imødekomme ønsket om forcering, men der er fysiske grænser for, hvad der er fagligt forsvarligt. Eller sagt på en anden måde: Fordi en færge er syv dage om at sejle til New York, ja så kan du ikke forkorte turen til én enkelt dag ved at indsætte syv færger.
Men netop denne vildfarelse, er der mange rådgivere, der liver i. Andre - som f.eks. tømrere og Vvs’ere - kan måske bedre kan mande op på byggepladsen, da de ikke er afhængige af tørretider.
Blandt de entreprisesager, vi løser for vores medlemmer, har hverken jeg eller nogle af mine kollegaer oplevet, at tidsplanerne er skredet på grund af maleren. De er skredet længe før, maleren begynder. Og de uholdbare tidsplaner koster jo ikke kun på kvaliteten af malearbejde. Så snart du bliver presset på tid, stiger risikoen for fejl under hele byggeprocessen. Der er forbundet med omkostninger for alle involverede, når tidsplanerne skrider. For alle parter kunne det derfor være en absolut fordel, hvis tidsplanerne kom til at svare til de faktiske forhold og ikke alene baserede sig på, hvordan tog sig ud i den bedste af alle verdener.
Vores medlemmers mulighed for at levere et stykke kvalitetsarbejde bliver desværre skudt i sænk, når tidsplanerne skrider tidligere i byggeriet. Og kunden får i sidste ende ikke den kvalitet, som maleren er i stand til at give. Med en vis ret kan vi derfor hævde, at eftersom kvalitetsarbejde holder bedre, så gør de skæve tidsplaner i sidste ende malearbejdet dyrere.
Når en bygherre eller en hovedentreprenør hyrer et af vores medlemmer til en opgave, kan han forvente et kvalitetsprodukt.
Men det betyder også, at han skal lave en realistisk tidsplan og være villig til at acceptere de nødvendige tidsfristforlængelser, hvis tidsplanen mod forventning alligevel skulle skride.
Artiklen er en del af temaet Debat.
