Hård kritik af ny energispareaftale
Sparemålene i ny energiaftale er lavere end oprindeligt, mener Dansk Byggeri, der beklager, at ambitionerne er svækket
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) møder kritik for ny energispareaftale. (Foto: www.jeppebnielsen.com)
- Jeg er yderst tilfreds med, at vi har været i stand til at indgå denne aftale, og jeg vil gerne takke energiselskaberne for igen at påtage sig opgaven med at realisere energibesparelser, der er til gavn for hele Danmark. Omkostningerne til ordningen har desværre været stigende. Jeg er derfor glad for, at vi med et lavere sparemål vil alt andet lige vil reducere de samlede energispareomkostninger, siger energi-, forsynings- og klimaministeren i en pressemeddelelse.
Svækkede ambitioner
Men aftalen møder kritik fra Dansk Byggeri. Her ærgrer direktør Michael H. Nielsen sig over, at aftalen indeholder lavere sparemål end oprindeligt og tilgodeser produktionsteknologier i stedet for at skabe reelle energibesparelser ude hos slutbrugerne af energi. Med aftalen om energispareindsatsen kan energiselskabernes nemlig nøjes med at spare 10,1 PJ årligt i stedet for de oprindelige 12,2 PJ. Hertil kommer, at energiselskabernes får lov til at indregne kollektiv solvarme i deres mål helt frem til 30. juni 2018.
- Det er meget beklageligt, at ambitionerne er blevet svækket. Det viser, at energibesparelser ikke står højt på den politiske dagsorden, hvor der er mere fokus på udbygning med vedvarende energi, siger han.
Potentiale i bygninger
Energispareindsatsen er ifølge Dansk Byggeri i forvejen udhulet. I 2015 gik ca. 11 procent af indsatsen til kollektiv solvarme, 11 procent til konvertering af varmekilder for eksempel fra oliefyr til fjernvarme og 3 procent til ledningsoptimering. Det vil sige, at 25 procent af "energibesparelserne" gik til produktionsteknologier og forbedringer af forsyningsleddet.
Det fremgår af energiaftalen fra 2012, at energiselskaberne skal målrette deres spareindsats mod eksisterende bygninger og erhverv. Det er bare ikke den tendens, vi ser i dag, mener Dansk Byggeri, der sætter spørgsmålstegn ved, om energiselskabernes indsats og deres værktøjer er de rette til at realisere de potentialer for energibesparelser, der er i vores bygninger.
- Langt over halvdelen af de danske bygninger er opført uden energikrav. Derfor skal vi have fat i de energibesparelser, der kan hentes i bygningsmassen. Det må være en forudsætning for en omkostningseffektiv grøn omstilling mod 2050. Men det kræver en justering af den måde energispareindsatsen er indrettet på i dag, siger Michael H. Nielsen.
