23948sdkhjf

Genbrug vinder frem i sikkerhedsgulve

Byggebranchen vil fremover søge mod mere genanvendelighed, mener områdeleder hos gulvproducenten Altro
Ifølge en analyse fra den grønne tænketank The Ellen MacArthur Foundation er der i den danske byggebranche et potentiale på mellem seks og ni mia. kr. om året ved at fremme såkaldt cirkulær økonomi.

Det kan blandt andet ske med hjælp af øget genbrug af byggeaffald og genanvendelse af brugte byggematerialer.

Inden for sikkerhedsgulve er byggeriet i Danmark godt på vej: Cirka 65 procent af de sikkerhedsgulve, der anvendes herhjemme, fremstilles hos Altro, der er en af de førende producenter af sikkerhedsgulve.

De lover at deres sikkerhedsgulvene bevarer samme høje skridsikkerhed år efter år uanset den brug, som gulvene udsættes for.

Det sker ifølge virksomheden fordi skridsikkerhedsteknologien fortsætter gennem hele belægningen - frem for kun at ligge på overfladen som en coating.

Hos Altro anvender man i dag op mod 20 procent genbrugsmateriale i form af vinylfraskær og genbrugsglas i sin produktion.

- Gulvene er samtidig 100 procent genanvendelige, før de installeres. Det betyder, at enhver form for fraskær og gulvrester, der er tilbage, når installationen af sikkerhedsgulvene er udført, kan genanvendes i nye sikkerhedsgulve, siger Michael Persson, der er områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige.

Altro var, ifølge dem selv, den første producent som investerede i et komplet genanvendelsessystem til sikkerhedsgulve. Det betyder, at virksomheden i dag har et lukket kredsløb i produktionen med en affaldsprocent på nul i forhold til de materialer, som indgår i sikkerhedsgulvene.

Udbredt i flere lande

- Samtidig øger vi løbende procentdelen af genbrugsmateriale, der anvendes i produktionen, og vi genanvender over 500 ton vinyl om året. På den måde bidrager sikkerhedsgulvene ikke kun til at reducere skridrisikoen. De bidrager også til at styrke den bæredygtige profil, mener Michael Persson.

Genbrugsmaterialerne til fremstillingen af sikkerhedsgulvene kommer blandt andet fra den såkaldte take-back-ordning Recofloor, som Altro sammen med en anden gulvproducent grundlagde tilbage i 2009.

Via Recofloor er det lykkedes at indsamle i alt over 2.500 tons genbrugsmateriale, og i dag er ordningen udbredt til England, Irland, Australien og New Zealand.

Virksomheden samarbejder desuden med flere nationale brancheorganisationer om etablering af tilsvarende take-back ordninger i andre europæiske lande - for eksempel Sverige.

- Der er ingen tvivl om, at byggebranchen fremover vil orientere sig mere mod genanvendelighed. Der efterspørges produkter, som bidrager til at reducere det miljømæssige aftryk og gør det lettere for arkitekter og rådgivere at efterleve kravene til certificeringer, understreger Michael Persson.

Genanvendeligt gulv
Knap to ud af tre sikkerhedsgulve i danske byggerier fremstilles af virksomheden Altro. Allerede nu bruger gulvproducenten op mod 20 pct. genbrugsmaterialer i produktionen, og procentdelen øges løbende, ligesom Altro, ifølge virksomheden selv, står bag verdens første 100 procents genanvendelige sikkerhedsgulv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097