23948sdkhjf

Nye store motorvejsprojekter er på vej

Hillerødmotorvejen skal forlænges og en ny midtjysk motorvej er på tegnebrættet
Forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik er blevet enige om at udmønte 12 mio. kroner til en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse.

Regeringspartierne er ligeledes blevet enig med S, DF og RV om at udmønte 65 mio. kroner til undersøgelser af en ny midtjysk motorvej.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi er blevet enige om at få sat gang i undersøgelserne af en ny midtjysk motorvej og af Hillerødmotorvejens forlængelse. Det er to vigtige projekter at få igangsat, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse

Ny midtjysk motorvej

Den midtjyske strækning omfatter en forundersøgelse på strækningen fra Hobro over Viborg til Give og en vvm-undersøgelse på strækningen Give-Billund-Haderslev.

En ny midtjysk motorvej vil få stor betydning for vækst og arbejdspladser i hele Jylland. Det er der slet ingen tvivl om. Det er godt projekt, der vil kunne skabe ny mobilitet i den jyske transportkorridor, og som vil kunne bidrage til at aflaste E45.

Undersøgelserne vil kunne gennemføres på to til tre år, og omkostningerne beløber sig til 40 mio. kroner for vvm-undersøgelsen af strækningen Haderslev til Give og 25 mio. kroner til forundersøgelsen af strækningen Give-Hobro.

Forlængelsen af Hillerødmotorvejen omfatter en udvidelse af den eksisterende motortrafikvej til en fire-sporet motorvej på hele strækningen. Med aftalen afsættes der 12 mio. kroner til VVM-undersøgelsen, som vil kunne gennemføres på cirka to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109