23948sdkhjf

Munck Gruppens vækst går den forkerte vej

Flere års uafbrudt vækst kulminerede med en omsætningsrekord i 2013/14, men siden er udviklingen i Munck Gruppen gået den modsatte vej.

Det netop offentliggjorte 2015/16-regnskab viser en samlet omsætning på 1.549 millioner kroner, hvilket er 4 procent lavere end i 2014/15 og 9 procent lavere end rekordåret 2013/14.

Munck Gruppen har et erklæret mål om at øge sit aktivitetsniveau, og det ændrer det seneste års udvikling ikke på, fastslår direktør Hans Christian Munck i en pressemeddelelse:

- Vi har en fornuftig ordrebeholdning og arbejder med tilbud på mange større og spændende projekter, som, vi håber, vil resultere i en stigende aktivitet i de kommende år, siger han.

Munck Havne & Anlæg er gået ind til det nye regnskabsår med en historisk høj ordrebeholdning, og også hos Munck Forsyningsledninger er ordrebeholdningen ”fornuftig”.

Resultatet før skat lander på 92 millioner kroner, hvilket er det laveste i seks år. Alligevel er Hans Christian Munck tilfreds med udviklingen i lyset af en tiltagende konkurrence i markedet.

Det er dels en stigende interesse fra internationale entreprenørselskaber, dels en opbremsning inden for infrastrukturprojekter, der skærper konkurrencesituationen, lyder forklaringen.

 

Munck Gruppen A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 1.549 1.615
Resultat af primær drift  90  132
Resultat før skat  92  134
Årets resultat  71  103
Balancesum  1.004  940
Egenkapital  580  559
Antal ansatte  1.037  1.056
Regnskabsåret er afsluttet den 30. september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115