23948sdkhjf

Dansk Affald rydder Aarhus

Selskabet skal eftersortere og afsætte genbrugsmaterialer
Siden midten af september har borgerne i Aarhus Midtby skulle sortere både glas, papir, metal og plastik.

Metaldåser, plastikflasker, plastdunke og så videre puttes i samme affaldsbeholder og køres herefter til eftersortering.

Dansk Affald i Vojens skal nu stå for denne eftersortering, så glas, plast og metal kan sælges videre hver for sig til genanvendelse.

Det privatejede sorteringsanlæg er et nyt fuldautomatisk anlæg, der allerede eftersorterer og afsætter sorteret affald for en række kommuner.

- Anlægget i Vojens er p.t. det anlæg, der bedst opfylder de krav, vi har til eftersorteringen her i den første fase af den nye affaldssortering. Det er vigtigt for os, at det er enkelt for husstanden at kunne aflevere de blandede materialer, samtidig med at vi med moderne teknologi kan skille tingene ad igen til genanvendelse, siger Louise Åstrøm Andersen, der er afdelingschef i AffaldVarme Aarhus.

For at opnå den bedst mulige værdi af det sorterede plast, glas og metal er det vigtigt, at borgerne sorterer affaldet rigtigt. Alle husstande modtager derfor direkte information med en udførlig sorteringsvejledning, efterhånden som de kobles på den nye ordning.

Beboerne i midtbyen er de første, der begynder at sortere. Husstande med egne beholdere, for eksempel villaejere, får en ny affaldsbeholder til genanvendeligt affald sidst i 2017.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237