23948sdkhjf

Vestjyder har stærke tal på bundlinjen

Entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde har haft ekstraordinær aktivitet i markedet og fortjenesten er fordoblet
Det er gået godt for entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde, der hører hjemme i Aulum i Vestjylland. Resultatet er steget fra 11,5 mio. kroner til 22,7 mio. kroner, altså godt og vel en fordobling. Ifølge den adm. direktør Esben Søndervad Pedersen skyldes fremgangen på bundlinjen betydeligt højere aktivitet i regnskabsåret, hvor der har været mere at byde på, og flere opgaver er løst i et fornuftigt forhold til kalkulationer, og har derfor givet et positivt bidrag.

- Vi kan klart mærke en øget efterspørgsel, og vi har derfor haft et travlt år, og vi vil også i året have nok at gøre, siger han.

Bruttofortjenesten er i samme år steget fra 19,6 mio. kroner til 36,7 mio. kroner.

Til gengæld er det gået den anden vej for selskabets likvider, der er faldet fra et ca. 51 mio. kroner til det halve, nemlig 25 mio. kroner. Dette punkt berører regnskabets beretning, idet man "vil have stærkt fokus på likviditet, lønsomhed og og selvfinansiering".

At selskabet er i en god gænge, understreges af en jævnt voksende egenkapital, der nu ligger på 45,5 mio. kroner, og er udtryk for en stigning på 14 mio. kroner i forhold til året før. Afkastningsgraden er på 23,5 procent, og soliditetsgraden på 36 procent, hvilket begge er en stigning i forhold til året før.

Selskabet har øget antallet af medarbejdere en smule, nemlig til 83 fra 72 året før.

Læs også: " Ledelsen har håndværk og teknik i bagagen ".

Læs også: " Større udbud af arbejder giver travlhed ".

Læs også: " Ordrebeholdningen ligger lunt i svinget ".

Jakobsen & Blindkilde A/S
Mio. kroner 2015/16 2014/15
Bruttofortjeneste 36,7 16,6
Driftsresultat 29,5 13,6
Årets resultat 22,7 11,6
Egenkapital 45,6 31,7
Antal medarbejdere 83 72
Afkastningsgrad 23,5 pct. 11,7 pct.
Soliditetsgrad 36 pct. 27 pct.

Regnskabet blev afsluttet 30.6.2016
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096