KRONIK: Skadelige kartelsager kræver kulturændring
Den seneste kartelsag nåede ikke at slutte, før en ny dukkede op. Meget tyder på, at hårdere straffe for at snyde med priser desværre ikke kan stå alene
Men inden den sidste kendelse blev afsagt, startede endnu en sag. Denne gang i nedrivningsbranchen. SØK efterforsker sagen, og selvom endnu ingen er dømt, må mistanken endnu engang give anledning til selvransagelse i branchen.
Der skal tages helt grundlæggende fat i den kultur, som skaber snyd med priser.
Politikerne har ellers sendt meget klare signaler om, at de ikke ønsker prissnyd. Reglerne for overtrædelse af konkurrenceloven er blevet skærpet.
Nu risikerer kartelmagerne fængsel og et nyt EU-direktiv betyder, at det bliver lettere for forulempede bygherrer at søge erstatning. Desuden er det nu muligt at udelukke kartelvirksomheder fra at byde på opgaver i en periode.
Bygherreforeningen støtter de hårde regler hele vejen. Og vi var fortalere for også at lette opklaringsarbejdet ved at give strafnedsættelse til virksomheder, der går til myndighederne med oplysninger om kartelsamarbejde.
Ny sag trods indsats
Desuden har de forskellige brancheorganisationer, ligesom Bygherreforeningen, forsøgt at vejlede deres medlemmer om, hvordan de overholder regler om karteldannelse.
Det er derfor påfaldende, at vi igen har en kartelsag under opsejling. Det er som om, at der ikke bliver lyttet alle steder. Og måske skyldes det, at problemet er mere fundamentalt og kan tilskrives gamle indgroede mønstre i branchen.
Byggeriet slæber bl.a. rundt på flere hundrede års laugstradition med tætte relationer og samarbejder mellem lokale håndværksmestre. Her blev byens arbejde fordelt inden for byporten til skade for konkurrencen.
Desuden har lovgivning op igennem dette århundrede i virkeligheden begrænset kundernes adgang til at forhandle sig til de bedste aftaler.
Licitationsloven fra 60’erne sagde i al sin enkelthed, at man ikke måtte spille de bydende ud mod hinanden og dermed få en lavere pris. Sjakren, som det kaldes i branchen med et skældsord.
Tilbudsloven, som er gældende i dag, indeholder de samme hensyn til de bydende.
Hindrer øget produktivitet
I byggebranchen er vi ellers enige om, at et mere dialog- og tillidsbaseret samarbejde er forudsætning for at kunne højne både produktivitet og kvalitet. Men alle bestræbelserne er spildte, hvis vi ikke gør op med den kultur, som fører til karteller.
Der skal kun en enkelt svigtende medarbejder i en virksomhed til, at det går galt. Derfor er det vigtigt at få budskabet ud i alle kroge af branchen. Uden forbehold må alle parter i byggeriet signalere, at det er gammeldags og forkasteligt at samarbejde om at snyde kunderne.
Men det handler også om at rydde helt enkle misforståelser af vejen. Fx har alle ikke forstået, at et begreb som "lånepriser", hvor to bydende hjælper hinanden, uden at der er penge mellem parterne, også er ulovligt. Her fratager man bygherren muligheden for at få et skarpt tilbud, som kunne være bedre.
Bygherrerne kan gøre noget
Bygherrerne har selvfølgelig også en rolle at spille i oprydningen. Selvom det er vanskeligt, skal vi reagere på mistænkelige mønstre blandt virksomhederne, som indikerer, at priserne koordineres.
Vi kan udvise omtanke og variere feltet af bydende, afstå fra at invitere til fællesmøder med de bydende samt overveje at lave udbud, hvor der konkurreres på kvalitative parametre, som gør det langt vanskeligere at snyde på vægten.
Vi må alle tage fat på at bekæmpe prissnyd. Alene mistanken er ødelæggende for samarbejdet i byggebranchen og dermed dens udviklingsmuligheder.
Artiklen er en del af temaet Debat.