23948sdkhjf

Kvist-producent går konkurs for tredje gang

15 medarbejdere er sendt hjem, men nye investorer står klar i kulissen
Attic Group i Årslev på Fyn er erklæret konkurs ved Skifteretten i Svendborg.

Det er virksomheden selv, der har indgivet konkursbegæringen, og ifølge Fyens Stiftstidende er det den tredje konkurs, siden den første produktion af færdigbyggede kviste blev etableret på Tåsinge for 16 år siden.

Det seneste selskab, stiftet af direktør Thomas Hornebo, nåede blot at eksistere i knap halvandet år.

Fyldt ordrebog

Kurator Tue Lundkvist fra Ajour-advokater i Odense fortæller til Fyens Stiftstidende, at det er problemer i forbindelse med et større projekt i København, der har sendt firmaet i økonomisk uføre.

Han oplyser også, at nye investorer står klar til at drive produktionen videre:

- Selv om virksomheden er gået konkurs, så er ordrebogen pænt fyldt op. Så to af virksomhedens medarbejdere og et par nye investorer tror så meget på virksomheden, at de har skudt penge i den. De forventer, at 10 af virksomhedens 15 arbejdspladser bliver reddet, siger Tue Lundkvist til Fyens Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097