23948sdkhjf

Digitale værktøjer styrker kommunikationen

Digitalisering skærper overblik og brugerinvolvering. Et plejecenter i København bliver renoveret og de kommende brugere har med stor succes været med til byggemøderne hos totalentreprenør NCC
Det er blevet lettere for brugerne af en bygning at forestille sig, hvordan den kommende bolig kommer til at se ud.

Og dermed også nemmere at tale med ved byggemøderne.

Det er tilfældet på Plejecentret Hørgården i København, der er et af Danmarks første renoveringsprojekter, hvor digitalisering er med fra start til slut.

De første boliger er nu færdigrenovereret og beboerne flytter ind i en bolig, som de i højere grad end normalt, har haft indflydelse på udformningen af.

Plejecenterets personale, ledelse og Sundheds- og omsorgsforvaltningen har været involveret i, hvordan de nye lejligheder, fælleslokaler og arbejdspladser indrettes, hvor mange skabe der er brug for, og hvor åbne køkkenfaciliteterne skal være.

- Vores brugere har været involveret og tæt på processen, og vi har siddet med hver uge i byggeprocessen, siger Mette Thiberg, byggechef for den almene boligforening 3B, der står som bygherre.

Hun tilføjer, at de digitale bygningsmodeller og redskaber har været omdrejningspunktet for dialogen.

- Vi har fået et langt bedre overblik og grundlag til at træffe rigtige beslutninger og dermed en langt større tryghed for, at vi rent faktisk bygger det projekt, vi gerne vil have, siger Mette Thiberg, byggechef for den almene boligforening 3B, der står som bygherre.

Håndværkere arbejder digitalt

Renoveringen af Hørgården er da også et af Danmarks første renoveringsprojekter, hvor digitalisering er et integreret redskab fra start til slut.

- Når vi renoverer, er åbenhed, samarbejde og gennemsigtighed nøgleord . Alligevel har det overrasket mig, hvor stor en betydning, de digitale redskaber har haft for vores kommunikation. Dialogen med Plejecentret og kommunen har været tillidsfuld og vi har bedre kunnet formidlet et overblik og dermed en forståelse for, at vi i perioder støver og støjer, siger John Strands Petersson, projektdirektør i NCC.

De digitale redskaber bruges ikke kun af byggeledelsen i skurvognen, men også ude på byggepladsen. På Hørgården er der blandt andet sammensat en digital pixiebog, som stiller skarpt på, hvordan præfabrikerede badekabiner og installationsskakte til boligerne skal monteres i den rigtige rækkefølge.

Det er muligt, fordi den eksisterende bygning er målt op digitalt med en laserpistol, så de fysiske mål er korrekte. Dermed undgår man at støde ind i problemer og forsinkelser, fordi de eksisterende vægge viser sig at være placeret anderledes i virkeligheden end på tegningerne.

Resten af branchen skal med

De afsluttende øvelser med at finpudse projektet og udbedre mangler, inden plejecentret afleveres, foregår også digitalt. NCC melder opgaver ind til håndværkerne, der på deres Ipad eller telefon kan se præcis hvor og hvad, der skal laves. Dermed får alle parter på pladsen en kommunikationsplatform, der sparer meget tid og bøvl. Men der er plads til forbedringer:

- Vi er godt på vej, men for at digitaliseringen kan blive en succes, er vi afhængige af, at alle samarbejdspartnere i byggebranchen tager digitaliseringen til sig, så processerne undervejs optimeres, siger John Strands Petersson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177