23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra ESSVE, Eurotag og V2C
ESSVE

Lars Holbæk, der kommer fra en stilling som nordisk produkt- og marketingchef hos ITW, bliver ny landechef for ESSVE per 1. december. Hos ITW Construction Products ApS har han blandt andet har haft ansvaret for at introducere og opbygge SPIT-brandet i Norden. Lars tager over efter Søren Dagø, der forlader ESSVE.

Jesper Jensen, er ansat som teknisk ansvarlig og account manager. Han har mere end 27 års erfaring fra branchen som application engineer & key account manager hos NKT Fasteners/ITW Construction Products ApS., hvor han blandt andet har stået for test og udvikling af produkter.

Camilla Hallmans, er startet som International marketing-koordinator med ansvar for det danske marked. Hun skal sammen med ESSVEs hovedkontor og ESSVEs danske bureau, Kudos Kommunikation, styrke ESSVEs kommunikations-, salgs- og brandingaktiviteter yderligere på det danske marked. Camilla kommer fra en stilling som Acquisition Marketing Manager for EasyPark Group, hvor hun var ansvarlig for markedføringen på blandt andet det danske marked.

Eurotag

Flemming Steensen, 48 år, er ansat som salgskonsulent hos tagpapleverandøren Eurotag Danmark, der blandt andet leverer højkvalitetstagpap fra den belgiske producent Derbigum til den danske byggesektor.

Som uddannet elektriker kender Flemming Steensen vilkårene og udfordringerne i byggebranchen indefra. Derudover har han gennem mange år beskæftiget sig med tekniske salgsopgaver. Han kommer senest fra et job som Senior Business Solution Specialist hos IT-konsulentvirksomheden IT-Effect og har tidligere blandt andet været chefkonsulent i det daværende Falck Securitas, der i dag en del af G4S. Her arbejdede Flemming Steensen med rådgivning og salg af brand- og alarmløsninger til virksomheder.

I sin nye stilling skal Flemming Steensen blandt andet arbejde med Eurotags partnersalg gennem arkitekter, entreprenører, tagdækkere og tømrervirksomheder.

V2C

Kjell Stockfisch, arkitekt og byplanlægger, rykker efter 18 år som teknisk chef og direktør i sønderjyske kommuner om på den anden side af bordet som advisor og leder af V2C’s afdeling i Aarhus.

- Fra mine år som kommunalteknisk chef og direktør er det min erfaring, at også mange offentlige bygherrer overraskes over hvor komplekse og kompetencekrævende større byggerier er i dag. Jeg ser derfor en oplagt mulighed for at V2C i kraft af virksomhedens særlige kompetencer også kan komplementere mange offentlige bygherrers organisation med de specialiserede kompetencer som dagens byggeri kræver, siger han.

Kjell Stockfisch startede under sin praktik i Ebeltoft Kommune med at udvikle plangrundlaget for Fregatten Jylland, og straks efter i 1993 at have afsluttet arkitektuddannelsen fra Arkitektskolen i Aarhus satte han kursen mod Grønland, hvor han over de følgende år blandt andet stod for planlægning af en byudvidelse og en lufthavn i Sisimiut.





























Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143