23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Intego, Nicolaisen og Larsen, Outline Vinduer og Kullegaard InSight
Intego

Morten Vestager Holm, elektriker og el-installatør, er pr. 1. november 2016 ansat hos Intego i Herning som serviceleder inden for El-teknisk installation & service. Han har de seneste år været beskæftiget som selvstændig el-installatør samt projekt- og serviceleder hos KPA Company.

Nicolaisen og Larsen

Johnny Olsen, 40 år, er ansat som Nicolaisen & Larsens ny distriktschef i vest og sydsjælland. Johnny Olsen har en baggrund i løsninger indenfor GPS, maskinstyring, laser og landmåler udstyr til entreprenører fra sin tidligere stilling som Teknisk Salgskonsulent for Leica Geosystems. Han har arbejdet med salg igennem mange år og har derfor en stor forståelse for hvor vigtigt det er at fastholde og pleje sin kundeportefølje.

"Vi har været ude med følerne og fundet frem til Johnny. Han har den nødvendige viden og kendskab til vores branche igennem tidligere erfaringer. Han er en dygtig sælger og vi glæder os til at se hvad han kan præstere " udtaler Kim Damgaard, salgschef hos Nicolaisen & Larsen.

Outline Vinduer

Jesper Lynderup, 35 år, er pr. 1. oktober ansat som ny medarbejder i kundecenteret hos Outline Vinduer A/S. Hans arbejdsopgaver kommer blandt andet til at indeholde rådgivning og vejledning af kunder pr. telefon, ordrebehandling samt behandling af forespørgsler og tilbud.

Jesper Lynderup har de sidste 9 år været førstemand hos Din Tøjmand i Farsø og har stor erfaring med kunderådgivning og service. Jesper er uddannet butiksassistent i en sportsbutik i 2001.

Kullegaard InSight

Sif Kjølby, kemiingeniør, er fra 1. november ansat i arkitektfirmaet Kullegaard A/S.

Sif fungerer til daglig som afdelingsleder for forretningsområdet Kullegaard InSight, der beskæftiger sig med kunder og samarbejdspartnere inden for industri,erhverv og pharma, hvor der er særlige krav til produktion, anlæg og logistik.

Derudover er Sif også ansvarlig segmentleder for fremstillingsvirksomheder, hvor hun skal fastholde den løbende dialog med kunder og bistå i udvikling og planlægning af opgaver.

Sif er uddannet kemiingeniør med speciale i projektledelse inden for produktionsudvikling og industrialisering, procesoptimering og implementering samt teknisk byggeri primært i relation til laboratorier.

Senest har Sif haft sin egen virksomhed, og har tidligere arbejdet for bl.a. Sonion og Topsoe Fuel Cell A/S.

- Vi ser frem til at inddrage og få glæde af Sifs store viden og erfaring inden for området, som vil være med til fortsat at styrke det fundament, som Kullegaard arbejder ud fra til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere siger Ulrik Mortensen, partner i Kullegaard A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125