23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Region Sjælland og IDA
Region Sjælland

Lone Lindsby bliver ny koncerndirektør og indtræder i den øverste ledelse af Region Sjælland.

Hun kommer fra en stilling som programdirektør i Forsvarsministeriet for Nyt Kampfly Program og er tidligere koncerndirektør i DSB. Lone Lindsby (51) er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet i 1991.

Som koncerndirektør indtræder Lone Lindsby i direktionen for Region Sjælland, en arbejdsplads med over 17.000 medarbejdere inden for sundhedsvæsnet, psykiatri, regional udvikling og specialiserede sociale tilbud.

Hun får også et særligt ansvar i forbindelse med styringsmæssige opgaver ved store projekter, for eksempel byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Med Lone Lindsby får vi en stærk topleder med en stor ekspertise i styring, udvikling og samarbejde, siger adm. direktør Per Bennetsen, Region Sjælland.

Den røde tråd i Lone Lindsbys karriere har været strategisk ledelse og at nå i mål med store, komplekse strategiske og tværgående programmer. Som programdirektør i Nyt Kampfly Program har Lone Lindsby siden 2013 været ansvarlig for anskaffelsen af Danmarks næste generation af kampfly.

De foregående 12 år varetog hun lederroller i DSB, senest som koncerndirektør og medlem af koncernledelsen i 2007-2012. Herunder som ansvarlig for DSBs koncernstrategiplaner "Sporskifte 2010" og "Et sundt DSB".

Lone Lindsby tiltræder 15. januar 2017.

IDA

Per Diget er ny formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ingeniørforeningen, IDA.

52-årige Per Diget er uddannet teknikumingeniør, og til daglig arbejder han i Niras. Per Diget har en lang organisationskarriere bag sig som mangeårig formand for IDA Fyn. Erhvervs- og vækstpolitikken har altid været et omdrejningspunkt i det arbejde, og i dag sidder han både i det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn og Syddansk Vækstforum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14