23948sdkhjf

Metrostationer får beklædning i tegl

Et særligt syn vil møde Cityringens passagerer, når de bevæger sig fra overfladen og ned til sporene
Over 50.000 naturtegl pryder de ellers kedelige betonvægge, når fire af Københavns nye metrostationer åbner i 2018.

Det ligner og føles som en mur, men er det ikke. Skindet bedrager, for der er hverken brugt mørtel eller synlige skruer og bolte på væggene i de fire kommende metrostationer, som netop nu er ved at blive færdiggjort.

Bag det innovative ophængningssystem står Fischer a/s. ACT-systemet er udviklet af Fischer-koncernen og bliver brugt på prestigeprojekter i hele verden. Særligt i Qatar, Kina og Kuwait bruges løsningen flittigt på store byggerier med den nødvendige volumen og økonomi. Hovedstadens metro er det første store prestigeprojekt i Skandinavien med ACT-systemet.

- Omsætningen er voksende i Danmark, og efter ordren fra Cityringen har vi fået flere henvendelser fra arkitekter og entreprenører. Metro-byggeriet sætter fodspor, og vi håber, at der en gang imellem vil komme nogle arkitekter i metrostationerne, som forelsker sig i både resultatet og teknikken bag, siger Ulrik Nielsen, der er salgschef for projekter hos fischer i Danmark.

De 50.000 naturteglsten fordeles på i alt fire kommende metrostationer i København: Aksel Møllers Have, Nørrebros Runddel, Nuuks Plads og Enghave Plads.

Skjult ophængning

Hos hovedentreprenøren MT Højgaard, der er ansvarlig for en stor del af byggeriet af metrostationerne, glæder de sig over valget af naturtegl, som snart helt vil skjule den grå beton på Aksel Møllers Have.

- Jeg tror ikke, at naturtegl nogensinde er blevet hængt op på denne måde. Ophængningen er fuldstændig skjult, og det ser virkelig godt ud. Stenene er håndlavede og varierer meget. Det giver væggene et flot udtryk, forklarer Roland Poulsen, der er entrepriseleder hos MT Højgaard.

Erfaringerne med ACT-systemet i Norden er begrænsede, og derfor har byggefasen på de kommende metrostationer krævet et effektivt samarbejde mellem MT Højgaard, underenreprenøren Londero Mosaik og fischer i Danmark.

Cityringen åbner i juli 2019.

brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168