23948sdkhjf

Rødekro-entreprenør bygger nyt kraftvarmeanlæg i Brønderslev

Opførelsen er et led i Chr. Johannsens fremadrettede strategi om flere opgaver i energisektoren
En opgave til godt 300 mio. kroner er havnet i ordrebogen hos entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen A/S.

Rødekro-entreprenøren er atartet på opførelsen af Brønderslevs nye kraftvarmeanlæg, der bliver et af de første herhjemme, som drives af både sol og biomasse.

For den sønderjyske entreprenørvirksomhed er opgaven dermed et vigtigt led i en fremadrettet strategi.

"Vi vil gerne være en vigtig aktør i energisektoren, og de mange spændende projekter, denne sektor har på vej de kommende år", siger direktør Lars Jørgensen fra Chr. Johannsen A/S.

Virksomheden
Chr. Johannsen A/S er grundlagt i 1952 i Padborg, men har nu hovedsæde i Rødekro ved Aabenraa.
Entreprenørvirksomheden udfører erhvervsbyggeri, boligbyggeri og institutionsbyggeri i hoved- eller totalentreprise samt en række anlægsopgaver.
Virksomheden indgår i CJ Group, som også omfatter CJ Anlæg A/S i Fredericia og CJ Group Århus A/S.

Vartegn for Brønderslev

Det nye værk kombinerer et træflisanlæg fra Euro Therm A/S, som frembringer fjernvarme (20 mWh), med solopvarmede el-turbiner, der genererer elektricitet (16 kWh). Det skal give billig og grøn varme til de cirka 4.600 fjernvarmekunder i Brønderslev, samtidig med at varmeselskabet kan sælge strøm til elnettet.

"Bygningen vil blive et vartegn for Brønderslev for alle, der kommer sydfra. Alene størrelsen vil gøre den markant, og samtidig omkredses det nye værk af en 14 meter høj skærmvæg, der er guldanodiseret og transparent, og som svæver seks meter over jorden", siger projektchef Cristian Sander Hansen fra Chr. Johannsen A/S i en pressemeddelelse.

Besøgende på værket kan også komme tæt på hverdagen på værket.

"Værket får en integreret oplevelsessti, som går via facaden og op på dele af det grønne tag, hvorfra man kan se ned til det indre af kraftvarmeværket", siger Cristian Sander Hansen.

Opføres i totalentreprise

Chr. Johannsen A/S opfører kraftvarmeanlægget i en totalentreprise, og rådgivere på det 6.000 kvm store værk er arkitektfirmaet Arkikon samt det rådgivende ingeniørfirma Balslev Lindgaard.

Kraftvarmeværket skal levere varme og el fra starten af 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142