23948sdkhjf

Tre arkitektvirksomheder udvikler nyt område i Roskilde

Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr skal udforme projekt med fem bygninger i Musicon-bydelen
Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr har vundet konkurrencen om udviklingen af området "Bifaldet" i den nye Roskilde-bydel Musicon

Opgaven er blevet til i tæt samarbejde med KSE Ejendomme, hvor byrum, bevægelse og solforhold mellem bygningerne har været nogle af fokuspunkterne.

Musicon-bydelen er etableret på et 250.000 kvm stort område, som tidligere husede betonvirksomheden Unicon.

Området bærer stadig præg af betonindustrien, og der er allerede etableret en lang række midlertidige og blivende aktiviteter som danseteater, kunstnerværksteder og øvelokaler. Derudover er rockmuseet Ragnarok opført som et afgørende fundament for det kulturhistoriske liv, der skal være med til at udvikle området.

"Hele holdet er stolte over at være med til at udvikle området, som ligger på en rigtig spændende grund med mange muligheder. Musicons overordnede fokus på kunst, kultur og kreativitet skaber en spændende kontekst, der giver os rum til at tænke anderledes og mere dynamisk", udtaler partner og arkitekt i Kullegaard, Kasper Kullegaard, i en pressemeddelelse.

Mangfoldige boliger

Projektet omfatter fem punkthusbygninger i varierende højder på tre til seks etager, hvor solforhold har været centralt for bygningernes placering, udformning og højder.

Det er med til at sikre, at boligerne og byrummene får så optimale forhold som muligt. Derudover er der også lagt vægt på, at boligerne forholder sig til livet i området samtidig med, at det respekterer beboernes privatliv.

Bygningerne udgøres primært af boliger, som henvender sig til et mangfoldigt og varieret publikum. Derudover er der i etape 2 af projektet planlagt flere åbne funktioner som butik og café samt et seniorbofællesskab med udadvendte aktiviteter og tilbud.

Strategisk samarbejde

Samarbejdet udspringer af et strategisk partnerskab mellem Kullegaard og Svendborg Architects, hvor målet er at skabe værdi både på den korte og den lange bane. I de konkrete projekter kan virksomhederne allerede fra de indledende tanker og idéer komplimentere hinandens styrker og kompe-tencer, hvilket fastholdes igennem hele processen til den endelige udførelse.

Målet er, at partnerskabet på længere sigt bidrager til udviklingen af begge organisationer, da viden og erfaringer deles på tværs til gavn internt såvel som eksternt.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.245