23948sdkhjf

Skanderborg slår dørene op til bæredygtig administration

Skanderborg Fælled samler rådhus, politistation og dobbelthal med plads til 4.000 koncertgæster i samme bygning - det giver en driftsbesparelse på 12 mio. kroner
Efter to års byggeri er Skanderborg Fælled nu klar til åbning, og byggeriet udfordrer vanetænkningen om, hvad et rådhus egentlig er.

Skanderborg Fælled integrerer for første gang herhjemme rådhus, politi og idrætscenter i samme bygning og med fælles faciliteter.

Eksempelvis er den sædvanlige personalekantine erstattet af en restaurant og cafe, hvor alle - medarbejdere, borgere, idrætsudøvere, projektmagere og turister - er velkomne.

"Vi glæder os meget til åbningen. Skanderborg Fælled giver helt nye muligheder for samarbejde, sundhed, innovation, fleksibilitet og for at udnytte kvadratmeterne på en klog måde. Det er et multianvendeligt og bæredygtigt hus, som bliver et naturligt samlingspunkt for kommunens borgere", siger Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S), i en pressemeddelelse.

Budget og tidsplan holder

Byggeriet er gået helt som planlagt, både budget og tidsplanen er holdt.

Og der er god økonomi i at samle kommunens administration, som hidtil har været spredt på seks adresser.

Skanderborg Fælled giver en driftsbesparelse på 12. mio. kroner årlig. Pengene kommer ind, fordi der bygges energivenligt; der spares på vedligeholdelse af gamle bygninger, og fordi det er muligt at effektivisere administrationen. Desuden får kommunen en indtægt på de gamle rådhuse.

De mange medarbejdere i huset har første arbejdsdag på mandag.

brahe

Skanderborg Fælled
• I alt 20.000 kvm, som samler rådhus, politistation og idrætscenter i samme bygning
• Budget på 300 mio. kroner
• Dobbelthal med plads til 2.000 tilskuere til sport eller 4.000 til koncerter og events
• 1.000 parkeringspladser
• Arbejdsplads for 650 personer og hjemmebane for Skanderborg Håndbolds dame- og herreligahold
• Byggeriet er en god forretning med en årlig driftsbesparelse på 12 mio. kroner.
• Skanderborg Fælled er det første rådhus herhjemme, som er bygget efter lavenergi 2020-standarden og samtidig er certificeret efter den anerkendte Dgnb-standard for bæredygtighed i bred forstand.
• 950 kvm solceller
• Alsidige udearealer med parkourbane, streetfodbold, legepladser, beach volley-baner, shelter, amfi-scene etc.
• Bygherre: Skanderborg Kommune
• Bygherrerådgiver: Kuben Management A/S
• Totalentreprenør: KPC A/S
• Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
• Rådgivende ingeniør: Bascon A/S
Kilde: Skanderborg Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126