23948sdkhjf

Københavnsk installatør får vestjysk medejer

Drytech, der udbedrer fugtskader, optager nuværende chefkonsulent i ejerkredsen
Efter tre år i installationsvirksomheden Drytech ApS bliver nuværende chefkonsulent i Jylland og på Fyn, Jonna Thissenius, nu medejer af virksomheden, som har hovedsæde i Virum nord for København.

Hun bliver dermed sidestillet med Drytechs nuværende ejer og direktør Niels Erik Olsen.

Drytechs hovedfokus er udtørring og afhjælpning af fugtige kældre i alle typer ejendomme. Jonna Thissenius startede i Drytech som konsulent i Syd- og Vestjylland og blev efter et år forfremmet til chefkonsulent i Jylland og på Fyn.

Gennem tre år har hun været med til at løse fugtproblemer i cirka 125 kældre i byer som Esbjerg, Varde, Kolding og Odense.

Det er blandt andet en nyligt opnået AAA-rating inden for kreditværdighed samt øget vækst i virksomheden, der har fået hende til at sige ja til at blive medejer

"Jeg kan se, at vi kan løse problemer med en fugtig kælder, som boligejere ikke kunne få løst før. Samtidig har jeg fra starten været tiltalt af den etik og de værdier, der kendetegner Drytech. Vi går kun ind i et projekt, hvis vi ved, at vi kan løse fugtproblemet med et tilfredsstillende resultat, og vi holder vores ord. For en vestjyde som mig er det altafgørende for mit engagement", udtaler Jonna Thissenius i en pressemeddelelse.

Gamle ejendomme

Jonna Thissenius har tidligere arbejdet 19 år i køkkenbranchen. Med de mange års erfaring inden for boligområdet og egne erfaringer med renovering af ældre ejendomme var det naturligt for Jonna Thissenius at fortsætte karrieren i Drytech.

"Jeg elsker gamle ejendomme. De har en unik atmosfære. Det er også ældre bygninger, der har problemer med fugt i kælderen. Derfor får jeg lov til at besøge en masse interessante huse i mit job, og jeg kan være med til at øge boligkvaliteten, så ejendommen kan bruges mange år endnu", forklarer Jonna Thissenius.

Drytech oplyser ikke omsætning, men virksomheden øgede sin bruttofortjeneste fra 2,3 til 3,5 mio. kroner i 2015, mens resultatet før skat landede på 1,9 mio. kroner mod 1,4 mio. kroner i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098