23948sdkhjf

Boligudvikler udbyder sidste boliger i ny Hillerød-bydel

Bonava har nu byggeriet af 76 boliger i gang i Ullerødbyen
Rettelse 18/10 kl. 12:25: Bonava er ikke en del af NCC

For lidt over et år siden lancerede boligudviklingsselskabet Bonava, de første boliger i ejerlejlighedsprojektet Lindealleen i den kommende bydel Ullerødbyen i Hillerød.

Salget af de 55 lejligheder fordelt på tre punkthuse er gået så godt, at Bonava nu sætter de sidste boliger til salg i et fjerde hus.

"Salget af de første 55 lejligheder er gået overraskende stærkt. Derfor vælger vi nu at sætte de sidste 19 boliger til salg. Vi ser en klar tendens til, at flere søger bolig uden for det centrale København i takt med, at priserne stiger, og den efterspørgsel vil vi gerne møde", siger Kim Poulsen, der er salgschef hos Bonava.

1.500 boliger

Ullerødbyen vil fuldt udbygget rumme 1.500 nye boliger, et bycenter og børneinstitutioner. Den sydlige del af Ullerødbyen er stort set færdigudbygget, og nu er planlægningen af Ullerød Nord i gang med en konkretiseret helhedsplan og en samlet lokalplan for hele den nordlige bydel.

Salgsstarten på det sidste af de fire punkthus bliver også foreløbigt det sidste byggeri, som Bonava har i gang i Ullerødbyen. Bonava var med helt fra starten, men hvis det står til Bonavas adm. direktør, Torben Modvig, er det ikke et farvel til Hillerød.

"Vi vil meget gerne fortsætte med at udvikle boliger i Hillerød. Byen har et stort potentiale for en boligudvikler som Bonava, og vi er aktivt på udkig efter passende grundmuligheder", udtaler Torben Modvig i en pressemeddelelse.

Byggeriet af alle 76 lejligheder er igangsat, og de sidste boliger er klar til indflytning i slutningen af 2017.

Lindealleen er tegnet af KHS Arkitekter og har 2-4 værelses lejligheder i størrelsen 74-107 kvm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109