23948sdkhjf

Dovista køber Krone Vinduer

Den nordjyske vinduesfabrik bliver nu en del af VKR-koncernen
Som led i forberedelsen af et generationsskifte er ejerne bag Krone Vinduer A/S nået til enighed med Dovista A/S om en overtagelse.

Overtagelsen vil ske gradvist, og i 2023 vil Krone Vinduer være 100 procent ejet af Dovista, som indgår i VKR Gruppen.

"Vi kender Krone Vinduer som en særdeles kompetent leverandør og brancheaktør, og jeg er glad for, at virksomhedens ejere har valgt Dovista som den fremtidige ejer", siger adm. direktør i Dovista, Allan Lindhard Jørgensen, der glæder sig over at få Krone-direktør Kaj Bundgaard og resten af virksomhedens ledelsesteam med ombord.

Umuligt at sige nej

Krone Vinduer kom i 2015 tilbage på rette spor efter et katastrofalt 2014, og ifølge adm. direktør Kaj Bundgaard har virksomheden oplevet en stærk udvikling gennem en længere periode.

"Vi kunne godt vælge at fortsætte den udvikling helt på egen hånd. Imidlertid må vi - som også andre i branchen har gjort de seneste år - erkende, at konkurrencen til stadighed skærpes, ligesom kundernes berettigede forventninger og krav til deres leverandører fortsætter med at stige. Mulighederne for succesfuldt at udvikle sig er derfor klart bedre, hvis man er en del af en større og stærkere virksomhedsgruppe.

Vi har været så heldige at få muligheden for at blive en del af VKR Gruppen, og da det samtidig kunne ske på en måde, som muliggjorde et glidende generationsskifte, var det umuligt at sige nej til", siger Kaj Bundgaard.

Overtagelsen er betinget af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125