23948sdkhjf

Kommuner samarbejder om ny bro

Sønderborg og Faaborg-Midtfyn går nu for alvor ind i arbejdet med at realisere en fast forbindelse mellem Als og Fyn
To kommuner styrker nu indsatsen for at skabe offentlig opbakning og finansiering til en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Der er tale om Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner, der har nedsat en tværkommunal styregruppe, som organiserer samarbejdet om den faste forbindelse, der skal binde Syddanmark sammen og skabe forudsætningerne for et nyt Trekantområde med dynamik og økonomisk udvikling.

Styregruppen betjenes af et fælles sekretariat, som begynder sit arbejde 15. november, og får 50-årige Jes Schwarz-Hansen som sekretariatsleder.

Han er uddannet cand.scient.pol. og har 20 års erfaring som projektleder og administrationschef.

"Det bliver Jes’ første opgave at nedsætte en brokomité bestående af 20-25 erhvervsfolk og politikere, som skal synliggøre, udbrede og skærpe argumenterne for en fast forbindelse mellem Als og Fyn", siger Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S), i en pressemeddelelse.

Gunstigt tidspunkt

Tiderne er gunstige for at rykke på projektet, fordi transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil undersøge mulighederne for flere offentligt-private partnerskaber til at finansiere ny infrastruktur.

Han har derfor indkaldt pensionsselskaber og kommuner for at blive præsenteret for konkrete projekter. Og med et solidt forarbejde håber Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner at blive inviteret til runden.

Foruden Jes Schwarz-Hansen består sekretariatet af en kommunikationsmedarbejder ansat af Faaborg-Midtfyn Kommune. Og det tværkommunale team får også som opgave at samarbejde med det private initiativ, Foreningen Als-Fyn Broen, der har som vision, at anlægsarbejdet skal være begyndt senest 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11