23948sdkhjf

To kulturer i byggeriet samlet i ny virksomhed

Forretningskulturen Byggecentrum og foreningskulturen bips har fået det nye fælles navn Molio, der skal være med til at udvikle digitaliseringsflow i byggeriet
Byggecentrum og bips har fået nyt, fælles navn, Molio, der vil være med til at udvikle blandt andet digitaliseringsflow i byggeriet.

Et af formålene er at understøtte den udvikling med data og viden i form af relevante digitale værktøjer, efteruddannelse og faglitteratur.

Molio er resultatet af en sammenlægning, der både har rødder i en netværksdrevet foreningskultur, bips, og i en markedsorienteret forretningskultur, nemlig Byggecentrum.

"At samle to så forskellige kulturer er jo et spændende, men også et udfordrende udgangspunkt for en ny, fælles virksomhed. Med et skarpt fokus på styrkerne ved de to kulturer og typer af organisationer, er det nu lykkedes os at finde et nyt, og endnu stærkere fundament for vores samlede virksomhed", siger Jørn Vibe Andreasen, adm. direktør i Molio, med hovedansvar for forretning og marked.

Han håber, at Molio er baseret på det bedste af begge verdener

Inddragelse af branchen

"Tilsammen har vi de bedste forudsætninger for at både at være med til at udvikle digitaliserings- og informationsflowet i byggeprocessen og understøtte denne udvikling med de relevante værktøjer," supplerer Christian Lerche, direktør i Molio. Han har tidligere været direktør i Danske Arkitektvirksomheder, og får hovedansvaret for produkter og udvikling.

Dialog og inddragelse af Molios brugere, kunder, interessenter og netværk skal fortsat sikre, at de produkter og værktøjer, der udvikles og leveres, afspejler branchens behov og imødekommer branchens efterspørgsel.

"Driftsoverskud i Molio investeres i videreudvikling af de ydelser og værktøjer, som branchens således selv påvirker og efterspørger", siger han.

En åben invitation

Visionen er, at Molio, som Byggeriets Videnscenter, skal vokse sig større:

"Byggeriets Videnscenter indgår som en del af vores nye navn og logo. Det skal forstås som et signal om, at vi er åbne over for andre virksomheder, der kan se et potentiale i at blive koblet på en større helhed i løsere eller fastere form", siger Jørn Vibe Andreasen.

Navneskiftet i fuld gang

Et nyt navn og et nyt brand bliver ikke bygget op fra den ene dag til den anden, erkender de to direktører i en pressemeddelelse.

"Derfor er lanceringen af Molio planlagt som en åben proces, hvor alle interesserede på molio.dk inviteres med på "byggepladsen".

"Vi har valgt at lancere Molio gradvist. Overgangsfasen fra Byggecentrum og bips til Molio varer i princippet til vi lancerer vores nye hjemmeside i midten af 2017", siger Christian Lerche.

Hvad betyder Molio?
Molio kommer fra det latinske ”Molior”, som betyder ”bygge”, ”opføre” eller ”konstruere”.
Lanceringen af Molio er planlagt som en åben proces, hvor alle interesserede inviteres med på ”byggepladsen”. Det foregår på molio.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084