Regeringen fastlåser ejendomsskat
Det skal allerede fra næste år skal være muligt at indefryse stigninger i grundskylden på over tre procent årligt
Og onsdag har regeringen så fremlagt, hvad det konkret går ud på. Regeringen foreslår at fastlåse både ejendomsværdiskat og grundskyld som en bestemt procentdel af boligens værdi.
Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) under præsentationen af regeringens udspil.
"For at danskerne kan føle sig trygge og sikre på deres økonomi, skal der være tryghed om boligskatterne. Det, som jeg i dag lægger frem, skaber tryghed i maven såvel som i tegnebogen", siger Karsten Lauritzen.
Det vil altså umiddelbart sige, at skatterne kommer til at stige, når boligpriserne stiger. Men her kommer næste trin ind i billedet: Stiger værdien mere end lønningerne, skal den overskydende del af skatten indefryses automatisk.
Regeringen lægger desuden op til, at det allerede fra næste år skal være muligt at indefryse stigninger i grundskylden på over tre procent årligt.
For at kompensere for, at der forsat vil være usikkerhed forbundet med ejendomsvurderingerne, vil regeringen trække 20 procent af vurderingen fra, så man kun betaler skat af 80 procent af boligens anslåede værdi.
Glæde i byggeriet
Ejendomsværdiskatten skal ifølge regeringens forslag sættes ned fra i dag én procent til 0,6 procent. Og så vil regeringen sænke loftet over grundskylden, så der maksimalt må opkræves 30 promille mod i dag 34 promille.
Også ejendomsværdiskatten på de allerdyreste huse skal sættes ned. I dag er den tre procent, det, foreslår regeringen, skal være én procent.
Og så vil regeringen sætte grænsen for, hvornår man skal betale den høje ejendomsværdiskat, op til seks millioner mod i dag tre millioner.
Allerede i forbindelse med åbningstalen glædede Dansk Byggeri sig over aflysningen af stigninger i grundskylden.
"For byggeriet er det en god nyhed, idet der nu vil blive skabt grundlag for såvel en øget boligomsætning som evne til at investere i fx energiforbedringer af boliger", udtalte Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen i en pressemeddelelse.
/ritzau/ brahe