23948sdkhjf

Ny plan for afvikling af Entreprenør & Håndværk

På Maskinleverandørernes sommermøde kom en ny plan til den næste udgave af E&H på bordet
Efter det sidste møde i Maskinleverandørerne, hvor man havde en evaluering af den sidste Entreprenør & Håndværksmesse i Herning, fremlagde messeudvalget på det netop overståede sommermøde en ny plan for afviklingen af den kommende udstilling, som skal finde sted i 2018.

Selvom det er i god tid, så er der er en række ting, der allerede nu skal tages stilling til, hvor dels er det en større messe, og dels er det store og krævende stande, der præger denne udstilling.

For få gæster

En del af kritikken sidste gang gik på, at der kom alt for få mennesker på store dele af standarealet, og det har man med en ny plan forsøgt at tage hensyn til:

"Det er altid svært at gøre alle tilfredse, og uanset hvad så har vejret en del med en succes at gøre", siger Palle Kjærsgaard, formand for sektion 1 i Maskinleverandørerne.

"En del af kritikken gik dog på, at der var for få gæster i den del af messen, hvor der var mindre stande. Det var mest de arbejdende stande, folk søgte hen, og med den nye plan har vi forsøgt at lægge det om, så man som gæst kommer hele vejen rundt". Det betyder i praksis, at der hvor der var stande sidste gang foran stadion, på p-pladsen, er nu p-plads og de mindre stande er flyttet over til de øvrige stande, således at man går direkte fra p-pladsen, over vejen og ind på messeområdet. Det bliver væsentligt mere sammenhængende og mere logisk, og dermed får vi blandet aktiviteterne meget mere, siger Palle Kjærsgaard til Licitationen.

Forslaget er nu lagt frem og er til diskussion, inden de endelige tilrettelser kommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.231