23948sdkhjf

65 Køge-lejligheder på vej

Ejendomsudviklingsselskabet Arkitektgruppen sælger nyt boligbyggeri med 65 lejligheder i Køge til ejendomsinvesteringsselskabet Dades
Køge Kyst er lige nu et af landets mest dynamiske udviklingsområder, hvor byen åbnes mod havn og vand, og hvor nye boliger skyder op.

Et nyt boligprojekt i det attraktive område ved Søndre Havn i Køge vil omfatte 65 lejligheder med parkeringskælder.

Det er ejendomsudviklingsselskabet Arkitektgruppen, der nu sælger projektet med 65 lejligheder til ejendomsinvesteringsselskabet Dades, hvis datterselskab Datea kommer til at administrere ejendommene.

Boligerne bliver en del af Køges nye byudvikling på havneområdet og er beliggende på Strandengen i første række mod vandet.

Arkitektfirmaet Juul og Frost har stået for udformningen og har skabt en spændende karréstruktur, der åbner sig mod havet og med et intimt indrettet gårdrum til ophold og leg.

Ny dynamisk bydel

I den homogene bygningskrop er der skabt dynamik og bevægelse gennem det varierede etageantal og facadeudtryk.

"Det er Arkitektgruppens andet byggeri på Søndre Havn, hvor vi er glade for at være en aktiv del af en spændende byudvikling, hvor kommunen sammen med Realdania skaber en moderne dynamisk bydel med boliger, kulturtilbud, erhverv og nye rekreative arealer til ophold, leg og bevægelse," siger Kasper T. Rungfeldt, adm. direktør i Arkitektgruppen.

Første projekt sammen

Han tilføjer, at man i Dades fundet en yderst spændende samarbejdspartner til denne nye attraktive bydel i Køge.

"Det er væsentligt, at vores fælles interesser mødes om at bygge et konkurrencedygtigt kvalitetsbyggeri. Vi er stolte af, at Dades ser Arkitektgruppen som en partner i Køge. Det er vores første projekt sammen, og vi vil gøre vores for at skabe et langvarigt samarbejde i Køge og resten af Danmark", siger Kasper Rungfeldt.

Også hos ejendomsinvesteringsselskabet er der store forventninger.

"Vi glæder os til at deltage i den strandnære bydelsudvikling med et flot byggeri i en by i spændende udvikling. Vi har valgt byggeriet ud fra dets arkitektur og lave vedligeholdelsesomkostninger samt Arkitektgruppens betydelige erfaring", siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades.

Dades og Datea
Dades er et af Danmarks største privatejede ejendomsinvesteringsselskaber. Selskabet har mange års erfaring inden for ejendomsinvestering og -administration og har opbygget en af landets største ejendomsporteføljer.
Værdien af koncernens ejendomsportefølje er siden 2003 steget fra godt 7 mia. kroner til over 17 mia. kroner, og alle ejendomme administreres af datterselskabet, ejendomsadministrationsselskabet Datea.
Kilde: dades.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104