23948sdkhjf

Rådgivere brugere 446 mio. kroner om året på beregning af tilbud

Det er 150 mio. kroner for meget, mener brancheforening, der dog konstaterer, at omkostningerne er faldet siden 2013
Sidste år brugte de rådgivende ingeniørvirksomheder 446 mio. kroner på at afgive tilbud på opgaver.

Det viser en brancheundersøgelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hvor man hvert år opgør branchens omkostninger ved tilbudsgivning - de såkaldte transaktionsomkostninger, når virksomheden beregner og designer et tilbud.

Beløbet er ifølge FRI’s adm. direktør, Henrik Garver, 150 mio. kroner for meget.

"Tilbudsomkostninger er en nødvendig udgift, når man byder på opgaver, men 446 mio. kroner er for højt. Når jeg sammenligner med tal fra FRI’s britiske søsterorganisation ACE, så burde tilbudsomkostningerne for FRI-virksomhederne ligge på omkring 400 mio. kroner, og hvis vi antager, at heller ikke briterne er perfekte, så er et rimeligt bud, at der kan skæres yderligere 100 mio. kroner væk. Det ærgrer mig, at vi som branche bruger godt 150 mio. kr. for meget på tilbudsomkostninger. Et beløb i den størrelsesorden havde jeg langt hellere set investeret i at gøre Danmark stærkere gennem innovation, yderligere digitalisering eller ved investeringer i medarbejderne", siger Henrik Garver.

Mange beregninger

Årsagen til de høje omkostninger ved tilbudsgivning er blandt andet, at offentlige bygherrer forlanger et stort antal beregninger, tegninger og modeller allerede i tilbudsfasen.

Det fordyrer tilbudsgivningen for alle bydende virksomheder, inden de overhovedet ved, om de har vundet.

En anden kostbar fejl er, hvis der inviteres mange bydende virksomheder med i et udbud. En tredje fejl er, hvis der køres mange omkostningskrævende forhandlingsrunder, med mange bydende, inden udbyder "skærer feltet til".

Sparede skattekroner

Henrik Garver glæder sig dog over, at transaktionsomkostningerne for andet år i træk dog er faldet. Fra 500 mio. kroner i 2013 til 465 mio. kroner i 2014 og nu 446 mio. kroner i 2015.

"Lave transaktionsomkostninger er også entydigt i kundernes og i samfundets interesse. For når bygherren sparer penge ved at gøre udbudsprocessen mere enkel og mindre bureaukratisk, så er det ofte lige med sparede skattekroner," siger Henrik Garver.

Ifølge Henrik Garver handler den positive udvikling blandt andet om, at flere offentlige indkøbere er begyndt at lytte til gode råd om at gøre udbudsprocessen mere enkel.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109