23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Velstøbt forslag til skattereform

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det er formålet med enhver skattereform at få udgifter og indtægter til at balancere i forhold til de politiske mål og visioner. Det handler jo i høj grad om fordelingspolitik, men det handler også om, at de politiske mål og visioner er ansvarlige og bæredygtige. Skatteindtægterne danner udgangspunkt for fordelingspolitikken, og et af målene er derfor at få balance i tingene, så indtægterne også står mål med udgifterne – og omvendt. Eller sådan burde det være. Der er stadig politiske fantaster, som ser stort på, om der er tilstrækkeligt med penge i kassen, inden de bruger dem.

Sådan er det ikke i Dansk Byggeri, som netop har leveret et særdeles velstøbt og solidt oplæg til en skattereform. Velstøbt, fordi det indeholder et klart mål, om at skabe kontrolleret vækst i samfundsøkonomien. Solidt, fordi finansieringen af reformtiltagene er i balance – og i høj grad af tiltag uden for selve skattesystemet.

Det kan selvfølgelig undre, at Dansk Byggeri foreslår, at den planlagte offentlige forbrugsvækst skal halveres fra 2012-25, når man betænker, at det offentlige er bygge- og anlægssektorens største opdragsgiver. Men det hænger snedigt sammen med en opfordring fra Dansk Byggeri til kommunerne om at skære i det offentlige forbrug ved at øge udliciteringen og nedlægge konkurrenceforvridende kommunale entreprenørafdelinger og materielgårde.

Det giver god mening i et samfund, som gerne vil have så meget kvalitet for pengene som muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105