23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Fejl og mangler i udbudsmaterialet

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Byggebranchen har igen taget fat på en af de ofte tilbagevendende problematikker – nemlig kvaliteten af udbudsmaterialet. Som sædvanlig er det en strid mellem bygherren, rådgiveren og entreprenøren med diverse underentreprenører og leverandører på sidelinjen. Hvis man for et øjeblik lægger den kendsgerning til side, at striden reelt drejer sig om, hvem der kan ifalde ansvar og går med på præmissen om, at kvaliteten af udbudsmaterialet er for ringe, så kan man både bekræfte og afkræfte præmissen.

Der er en tendens til, at detaljeringsgraden i udbudsmaterialet eksploderer, fordi rådgiverne nu råder over IT-værktøjer, der kan spytter tonsvis af detaljer ud. Det gør man angiveligt for at tilfredsstille bygherren, og de mange detaljetegninger viser jo, at rådgiveren giver bygherren noget for pengene. Bygherren er på sin side ude på at få så meget ud af rådgiverne og de udførende som muligt til den billigste pris. Sådan er tilbudssystemet nu engang skruet sammen. Og den præmis har alle accepteret. Entreprenørerne forsøger at dække sig ind på flere forskellige måder, men er sat skakmat, fordi udbudsmaterialet er fuldstændig uoverskueligt.

Man burde blive enige om, at bygherren og rådgiverne bruger tiden på at regne nogle mængder, så entreprenørerne har noget konkret at give tilbud på i stedet for, at hver eneste af de bydende skal bruge tid på at beregne mængder, som burde være en obligatorisk del af udbudsmaterialet, i stedet for endeløse mængder af uvedkommende detaljer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126