Landinspektører skal udvirke enighed
Aktuel skelsag fra Marielyst viser spændvidden i landinspektør-branchen, som fortsætter kampen mod embedsmandsrapport, der foreslår at åbne for andre ejere af landinspektørvirksomheder
2
Billeder
Landinspektør Carsten Kragh (t.h.) og folketingsmedlem René Christensen (DF) med den udstykningsplan for Marielyst, hvor landinspektørfirmaet fik forenet otte lodsejeres interesser. (Foto: PLF)
Det har viceborgmester og folketingsmedlem René Christensen (DF) erfaret i en udstykningssag fra Marielyst, som Carsten Kragh fra landinspektørfirmaet Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Nykøbing F., har præsenteret ham for.
Udstykningen var en af de fem, som den daværende Sydfalster Kommune fik lov til, da staten gennem et landsplandirektiv gav adgang til et udstykke cirka 2.000 sommerhusgrunde i Danmark. De fem på Marielyst omfatter cirka 800 grunde.
Kræver indsigt
Den ene udstykning rummer 154 grunde på et område, der dengang bestod af otte arealer med hver deres ejer.
Det var den lokale landinspektør Carsten Kragh, som udvirkede, at de otte lodsejere i enighed fik fastlagt skel, byggelinjer og hvem der skulle afgive jord til veje, faunapassager og andet, så der derefter kunne laves en udstykningsplan og senere en lokalplan.
”Det kræver både stort lokalkendskab og en garanteret uvildighed at få en så kompliceret udstykning på plads, anerkender René Christensen. Og når jeg samtidig hører, at vi i Danmark årligt kun har tre-fire skeltvister, der kender i retten, hvor Norge med en anden model har 1.200, vidner det om troværdighed og kvalitet i danske landinspektørers arbejde,” siger Carsten Kragh.
Skellets advokat
Sagen i Marielyst er, ifølge Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), et eksempel på, hvorfor landinspektørerne på landsplan kæmper for at bevare den lovgivning, der sikrer, at de, ifølge foreningen, er den uafhængige part, som i en skel-tvist ikke må varetage den enkelte lodsejers særinteresser, men i stedet har fokus på at være ”skellets advokat”.
”Når vi forlader stedet, må der ikke herske tvivl om, hvor skellet går. Vi er beskikkede af staten til at løse disse tvister. Derfor er det bekymrende, at et tværministerielt udvalg anbefaler lovgiverne, at landinspektørfirmaer kan ejes af andre, eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer”, siger Carsten Kragh.
Hans virksomhed er medlem af PLF, som i øjeblikket kan konstatere opbakning til at fastholde den nuværende lovning fra en række andre aktører, herunder Parcelhusejernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd.
Som Arkbyg og Licitationen tidligere har skrevet, er brancheforeningen kommet i modvind hos flere af de rådgivervirksomheder, der beskæftiger landinspektører.
Hos Cowi A/S stiller direktør for plan og økonomi, Lars Green Lauridsen, sig uforstående overfor PLFs frygt for den påståede svækkelse af borgernes retssikkerhed og branchens habilitet:
”Det er en mistænkeliggørelse og anklage af andre erhverv. Jeg forstår ikke foreningens forsvar for en konkurrenceforvridende situation og PLF’s præmis om uvildighed er uforståelige for mig, da der jo i alle tilfælde er tale om private virksomheder. Vi går til alle opgaver professionelt og loyalt og PLF definerer ikke, hvad der ligger i uvildighedsbegrebet”, har Cowi-direktøren sagt til Licitationen.
Sparer besvær og penge
Folketingsmedlem Brian Mikkelsen (K) deler til gengæld PLF’s bekymring for uvildigheden.
”I mine ører er man ved at slå en branche ihjel; vel at mærke en branche, hvor tingene fungerer i sin nuværende form”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han mener, at man ved at have afgjort skelspørgsmål, som man gør, har sparet virksomheder og borgere for besvær og store omkostninger.
”Landinspektøren er en slags opmand, som man kan stole på. Alternativt kan jeg frygte, at man ender i dyre retssager og nabostridigheder, hvis for eksempel de store rådgivervirksomheder kan gå ind og søge at fremme egne sager ved at hyre big shot-advokater. Derfor er jeg meget imod den del af forslagspakken, der blot har taget liberaliseringsbrillerne på men glemt den sunde fornuft”, sagde Brian Mikkelsen kort før nytår til ArkByg.
René Christensen har ikke set den embedsmandsrapport, der foreslår at åbne for andre ejere af landinspektørvirksomheder. Den er ikke forelagt politisk endnu, men har været nævnt i forbindelse med skiftende regeringers vækstinitiativer. Derfor kan han heller ikke sige, om han er for eller imod.
”Men umiddelbart synes jeg, at branchen har en god sag. Og jeg kan også have svært ved at se, at der er et vækstpotentiale i det her”, siger René Christensen, som gerne ser dialog og afklaring af rollefordeling i branchen, inden et eventuelt lovforslag fremsættes.
Vil møde branchen
Det lokale folketingsmedlem vil også gerne se nærmere på prisudviklingen i branchen og på konkurrenceforholdene i øvrigt, før han tager stilling. Derfor skal han mødes med branchen for at få flere informationer.
”Landinspektørerne arbejdede tidligere efter et fælles takstblad, men i 1994 blev priserne givet fri. Siden da er priserne faldet op til 75 procent, hvilket jeg tilskriver øget konkurrence blandt de ca. 55 danske landinspektørfirmaer, der alle har lovpligtig erhvervsansvarsforsikring og hvor ejerne har personlig hæftelse. Det sikrer en meget høj etik i branchen, der også i international sammenligning er kendetegnet ved meget få tvister og meget høj troværdighed omkring faget og det udførte arbejde”, siger landinspektør Carsten Kragh.
