Modulbyggerne finder indtjening i fabrikshallerne
Præfab-branchen trodser fastlåste priser i jagten på større overskud
3
Billeder
Gevinsterne, som modulbyggerne kan hente ved forhandlingsbordene, er så marginale, at overskudsgraderne kun kan løftes inde fra fabrikshallerne. ?(PR-foto: BM Byggeindustri)
Modulet er forinden blevet vakt til live – fra en tom skal til et næsten færdigt hjem med badekabine, køkken og trappe – i det hesteskoformede monterings- og apteringsflow, der foregår i den sidste fabrikshal hos BM Byggeindustri i Hobro. Næste step er afrejse mod byggepladsen, hvor de sidste 10 procents finalemontering foregår.
Fordelene ved at bygge under tag er til at få øje på, når man oplever præfabrikeret modulbyggeri in action, mens regnen siver ned. Hos branchens to største aktører, BM Byggeindustri og Scandi Byg i Løgstør, er meldingerne da også, at modulbyggerne det seneste år har taget endnu et par skridt imod at blive anerkendt som reelt alternativ til traditionelt byggeri.
Voksende bundlinjer
Den positive udvikling underbygges af voksende bundlinjer hos fem af seks aktører i den brancheanalyse, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har foretaget (se nøgletal for branchens aktører i billedemodulet øverst i artiklen).
Men selvom omsætning og overskud vokser i branchen – kun Jytas satte til på bundlinjen – forhindrer fastfrosne priser, at overskudsgraderne for alvor kan følge med.
”Vi vil stadigvæk gerne have lidt mere for tingene, og vi arbejder hårdt på at få hævet dækningsgraderne et par procent, som vores revisor mener, vi kan. Det gør vi ved at række hånden ud for at få en lille smule mere for opgaverne, men især ved internt at gøre det lidt bedre end sidste gang”, siger salgschef hos BM Byggeindustri Mogens Madsen.
Thomas Raunsbæk, der per 1. august har siddet et kvartal i direktørstolen hos Scandi Byg siden skiftet fra den ligeledes MT Højgaard-ejede materieludlejer Ajos , bekræfter, at modulbyggerne også i 2016 får for lidt for projekterne.
Markedsprisen bestemmer
Når modulbygger-branchen øgede det samlede overskud før skat med 80 procent – fra 23 til 42 mio. kroner – i 2015, skyldes det altså ikke, at de kunne tage mere for arbejdet.
”De almene boligsager har det samme rammebeløb, som de har haft hele tiden. Det bliver indekseret løbende, men der er ikke mere at komme efter. Og i det private er der stadig tryk på priserne, fordi salgspriserne skal harmonere med markedspriserne. Priserne holdes på et niveau, hvor man også kan sælge produktet videre”, forklarer BM’s salgschef Mogens Madsen.
Ergo skal de styrkede bundlinjer i 2015 henføres til travlhed i fabrikshallerne.
Hos Flex Modul i Vinderup ved bunden af Limfjorden måtte man tage aftenhold i brug for at realisere en stigning i omsætningen på 40 procent i 2015. En løsning, som også overvejes hos BM Byggeindustri, der med en stigning på 20 procent slog omsætningsrekord sidste år – en rekord, der falder i år – og måtte takke nej til ordrer undervejs. Scandi Byg besegler tendensen med en omsætningsstigning på 34 procent.
Overskudsgrad skal løftes
Gevinsterne, som modulbyggerne kan hente ved forhandlingsbordene, er så marginale, at overskudsgraderne kun kan løftes indefra fabrikshallerne.
Den udfordring har branchen taget op. I 2015 gav et opsavningsanlæg mærkbare produktivitetsgevinster hos BM Byggeindustri, mens reformerede arbejdsgange sikrede rekordoverskud hos Flex Modul.
”På den måde, vi arbejder nu, har vi mulighed for at gå efter nogle større projekter, hvor der er mange gentagelser. Det er hurtigere at bygge og giver i sidste ende en bedre avance”, sagde Flex Moduls direktør, Dan Sand Jensen, til Dagbladet Holstebro i forbindelse med 2015-regnskabet.
I Løgstør går Scandi Byg til efteråret skridtet videre med robotautomatik på virksomhedens største produktionslinje.
”Det er jo indlysende at gå i gang med at automatisere, når man har fordelen af at bygge på en fabrik. Og når nu vi putter byggeriet ind under et tag, skal vi lade os inspirere af, hvordan traditionelle industrivirksomheder som Danfoss og Grundfos har arbejdet med produktivitetsforbedringer de seneste 100 år”, siger Thomas Raunsbæk, der selv har en fortid hos netop Danfoss.
Læs også : Modulrivaler satser forskelligt samt Modulbyggere kæmper om almene boliger
Pointer fra brancheanalysen
- Fem af seks modulbyggere øgede indtjeningen i 2015 med Jytas som den eneste undtagelse.
- Samlet steg branchens overskud før skat med 80 procent – fra 23,3 til 41,8 mio. kroner.
- Tre aktører landede tocifrede millionoverskud før skat i 2015, hvor 8,5 mio. kroner var det bedste resultat året før.
- Overskud hos alle aktører i 2015 betød, at alle kunne lægge til egenkapitalen.
Se øvrige analyseresultater i billedmodulet øverst
- Fem af seks modulbyggere øgede indtjeningen i 2015 med Jytas som den eneste undtagelse.
- Samlet steg branchens overskud før skat med 80 procent – fra 23,3 til 41,8 mio. kroner.
- Tre aktører landede tocifrede millionoverskud før skat i 2015, hvor 8,5 mio. kroner var det bedste resultat året før.
- Overskud hos alle aktører i 2015 betød, at alle kunne lægge til egenkapitalen.
Se øvrige analyseresultater i billedmodulet øverst
Artiklen er en del af temaet Modulbyggere.
