Nye partnerskabsaftaler i Københavns Kommune skaber utryghed hos rådgivere
Nye strategiske partnerskabsaftaler i hovedstaden betyder, at to vindende hold af udførende, ingeniører og arkitekter skal stå for de næste fire års projekter til henholdsvis 2,3 mia. og 600 mio. kroner
3
Billeder
To vindende hold af udførende, ingeniører og arkitekter skal stå for de næste fire års projekter til henholdsvis 2,3 mia. og 600 mio. kroner i København. (Foto: Colourbox)
Rådgiverne har en formodning om, at når entreprenøren bliver sat i førersædet - som det bliver tilfældet med de næste fire års byggeprojekter til henholdsvis 2,3 mia. kroner og 600 mio. kroner – vil det fjerne muligheder for at sikre det kreative, det innovative og det helt uventede, som kommunen også efterspørger.
”Vi har allerede i dag rammeaftaler på både bygherrerådgivning og totalrådgivning, og de aftaler betyder i sagens natur, at færre kommer til fadet, end hvis vi ikke havde rammeaftaler. Nu laver vi tilsvarende aftaler som også indeholder entreprenørdelen, der samler alle byggeaktører i en aftale for at styrke samarbejdet, så vi ikke kommer ud i de evindelige trekantsdramaer, hvor entreprenøren peger på projektfejl, arkitekten peger på udførelsesfejl mens bygherren mister penge og brugerne ikke kan komme ind i de nye bygninger”, siger byggechef i Byggeri København, Rasmus Brandt Lassen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
”Jeg oplever en branche, der skriger på forandring af den måde, vi samarbejder på. Og giver vi nu vores bud på ved at sende en del af de næste fire års opgaver ud som to store udbud. Men selv om det kræver en vis kapacitet at kunne byde ind på opgaverne direkte, så kan de små og mellemstore stadig spille en rolle som underleverandører eller ved at indgå i konsortier”, siger Rasmus Brandt Lassen.
Risiko for fyringer
Det beroliger dog ikke Jan B. Sørensen, adm. direktør i rådgivervirksomheden ai a/s, der blandt andet arbejder med byggeledelse, arkitekturløsninger og energirådgivning.
”København er et stort lokomotiv i byggesammenhæng, og en af de sager, der vil fylde meget hos os er spørgsmålet om fortsat at kunne levere ydelser til kommunens byggeri og renovering. Det bliver en af de store udfordringer for vores branche. Jeg betvivler voldsomt, at kommunen på denne måde sparer de 10 procent, der er målet. For hvad er 10 procent af over to milliarder? Til gengæld håber jeg ikke, at vi bliver nødt til at fyre 20-30 mand, hvis opgaverne ender med at havne hos så få aktører, og ikke os”, siger Jan B. Sørensen til Licitationen.
”Vi er en krævende bygherre, og udover en række på forhånd fastsatte funktionskrav, stiller vi også krav om bæredygtighed, socialt ansvar og meget mere. Det er svært og meget ressourcekrævende at sikre overholdelse af alle disse krav, hvis man bare skal bygge én gang for os, og derfor vægter vi det langsigtede samarbejde med fælles processer, hvor kommunens krav bliver overholdt uden for mange transaktionsomkostninger”, siger Rasmus Brandt Lassen
Burde ikke komme bag på branchen
I øvrigt kan kommunens bud på hvordan samarbejdet mellem kommunen og byggebranchen styrkes næppe komme bag på rådgiverbranchen, mener han.
Modellen udspringer nemlig af de otte anbefalinger fra initiativet Renovering På Dagsordenen og en brancheanalyse fra 2014 om produktivitetspotentialer i renovering, som især er Københavns udfordringer.
FRI, Danske Ark, GI, Realdania, Cowi og flere andre stod bag anbefalingerne, ”som vi har fulgt flere af”, siger kommunens byggechef.
”Især har vi lagt vægt på forslag 1 og 3, der anbefaler mere fokus på samarbejde mellem de involverede parter og procesoptimering. Samt på et forslag, der handler om at belønne det gode samarbejde. Også forslag 2 om flere ressourcer til foranalyse og risikoafdækning har vi fulgt op på. Som en del af den samlede indsats for at styrke vores eksekvering af byggeprojekterne har vi indført en planlægningsfase, hvor vi arbejder helt frem til og med byggeprogram og gennemførte tekniske forundersøgelser, før vi beder politikerne om den endelige anlægsbevilling”, siger Rasmus Brandt Lassen.
Han tilføjer:
”Vi har også ladet os inspirere af udlandet, herunder England og Sverige. Men dette er alene samarbejdsmodellerne. Vi kopierer ikke den svenske arkitektur. Eller de svenske succeskriterier. Kvalitet er mange ting, det er meget andet end arkitektur, nemlig også brugertilfredshed, sociale ansvar, ventilation og indeklima, samt at man kan have en byggeplads uden ulykker.”
Mængden af arbejde er den samme
Spørgsmålet er så fortsat om skrækscenariet hos flere rådgiver- og arkitektvirksomheder bliver til virkelighed.
Det mener kommunens byggechef ikke:
”Til de rådgivere, der frygter at skulle fyre folk som følge af de nye partnerskabsaftaler, kan jeg sige, at det jo er de samme opgaver, der skal løses, som hidtil. Mængden af arbejde er den samme, og der er nok ingen, der kan byde ind på de her opgaver uden at skulle involvere en lang række underleverandører. Men det bliver færre, der får kontrakt direkte med kommunen, siger han. Når vi laver udbud er der nogle der vinder, og andre, der ikke gør. Det er markedsvilkår og vi er jo ikke i gang med at lave om på konkurrencelovgivningen. Hver gang nogle vinder en rammeaftale hos os, er der også nogle, der taber.
De nye strategiske partnerskaber er ifølge byggechefen en mulighed for kommunen.
”Men vi har ikke bundet os til at skulle udbyde alle opgaver til de strategiske partnere. Der vil være rig mulighed for også at lave arkitektkonkurrencer og andre udbud på de opgaver, hvor der er behov for særlige kompetencer eller nye ideer. Så al den snak om monopol, og at alle vores byggerier bliver ens, det er simpelthen baseret på misforståelser, siger Rasmus Brant Lassen.
"Vi følger jo i virkeligheden branchens egne anbefalinger, og jeg er sikker på, at mange vil blive ganske beroligede, når de ser hvordan vi i praksis har tænkt os at bruge de strategiske partnerskaber til at skabe værdi for byen og brugerne, i stedet for at bruge kræfter på retssager, omprojekteringer, mangeludbedring, forsinkelser og så videre”, siger Rasmus Brandt Lassen.
