Skou Gruppen omdanner palæer til liebhaverlejligheder
Entreprenøren har vundet hovedentreprisen på Amaliegade 23-25 i indre København og er netop nu i gang med at ombygge de tre gamle palæer fra kontorer til liebhaverboliger
3
Billeder
På Amaliegade 23-25 i indre København bygger Skou Gruppen og Arkitema Architects gamle palæer om til 35 liebhaverboliger. (Foto: Skou Gruppen)
Det bliver resultatet, når entreprenørvirksomheden Skou Gruppen og Arkitema Architects i efteråret 2017 er færdige med ombygningen af tre gamle palæer fra 1750’erne og en bag- og sidebygning.
Sammen er de ansvarlige for at genskabe palæernes oprindelige formål og udtryk med fokus på det gamle håndværk.
Og der er ikke tale om en hvilken som helst bygning; de gamle palæer er oprindeligt tegnet af to af Danmarks ikoniske arkitekter, der begge var hofbygmestre for Kong Frederik 5.
”Vores store opgave bliver at bevare den kulturarv, der ligger i disse gamle palæer, som Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah har tegnet i perioden 1750-1757”, fortæller Jan Svendsen, der er byggeleder hos Skou Gruppen.
Han er ansvarlig for byggeriet, der har en entreprisesum på 47 mio. kroner.
Tilbage til det oprindelige
Oprindeligt blev palæerne brugt til boliger for velhavende borgere. Herefter blev boligerne lavet om til Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, hvor en tredjedel af Københavns fødsler foregik.
De seneste 100 år har Amaliegade 23-25 været brugt til offentlige kontorer – senest for Ankestyrelsen. Og nu tilbageføres de tre palæer og tilhørende bygninger altså til dets oprindelige formål.
Der bliver tale om liebhaverboliger i størrelsesordenen 63-238 kvm.
”Vi skal bevare mest muligt af de gamle materialer og det gamle håndværk. Det, vi er nødt til at tilføje af nyt, bliver gjort ud fra de gamle håndværksmetoder i det omfang, det kan lade sig gøre rent økonomisk og sikkerhedsmæssigt”, siger Jan Svendsen og oplyser, at lejlighederne kommer til at koste mellem 60-100.000 kroner per kvm.
”Det har sat sit præg på de nuværende planløsninger og materialer, at bygningerne i mange år har været brugt til kontorer”, supplerer Poul Schülein, der er senior partner i Arkitema Architects og tidligere kongelig bygningsinspektør.
”Vi skræller derfor lagene af og kommer tilbage til det originale. For at bevare det originale udtryk i facaden etablerer vi for eksempel badeværelserne mod gården frem for gaden”, fortsætter han.
Han forklarer, at de også genskaber rumhøjder og genetablerer vindueshuller, som har været muret til, da det vil give mere lys.
De nuværende skillevægge, som er blevet etableret gennem årene, vil også blive afløst af døre for at genskabe de oprindelige rumforløb.
”Vi kombinerer de originale løsninger med nye elementer som for eksempel køkkener. Nutidens tiltag gør, at de gamle palæer bliver brugbare for samtiden”, siger Poul Schülein.
Adgang til særlig have
Ejerne af de 35 lejligheder vil som de eneste få adgang til et historisk haveanlæg, som tidligere har været kongelig botanisk have, der blev istandsat i 2012-13 af Bygningsstyrelsen.
”Der er meget få mennesker, der kender til den store indre have, der strækker sig fra Amaliegade til Bredgade. Det er en botanisk have, opført i barokstil, med forskellige frugttræer. Sådan en have findes ingen andre steder og vil tilføre stor værdi til lejlighederne. I facaden mod gården genskaber vi udgangene fra lejlighederne til haven, som de har været i tidernes morgen”, fortæller Poul Schülein.
Et udsædvanligt fund
Både palæerne og haven på Amaliegade 23-25 er fredet. Det betyder blandt andet, at alt skal godkendes af Kulturstyrelsen.
Det gælder for eksempel den metode, Skou Gruppen bruger til at tage de gamle gulve op.
Gulvene er midlertidigt blevet fjernet for at undersøge funderingen i forbindelse med etableringen af en elevatorgruppe. Og her gjorde Jan Svendsen et helt særligt fund:
”Vi har fundet de gamle fyrtræspæle, der er blevet brugt som fundering og har været banket ned i jorden. Noget af toppen er naturligt nok forsvundet, men det resterende er overraskende friskt og lugter stadig af harpiks. Det er utroligt sjældent, at man kan se pælene, der formentlig kommer fra Pommern eller Kalmarbæltet i Sverige og er plantet for omkring 340 år siden”, forklarer han og fortsætter:
”Man har brændt pælene udvendigt for at imprægnere træet, hvilket faktisk er en metode, man er ved at genoptage i branchen. Det er takket være gamle håndværksdyder, at træet har holdt så længe. Men også en helt fantastisk trækvalitet, der sikkert ikke kan skaffes længere”.
Ombygningen og restaureringen af Amaliegade 23-25 forventes færdig i efteråret 2017. PenSam og en række private investorer er bygherrerne bag projektet.