23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Flot forlig om ny Storstrømsbro

Dansk Byggeri er tilfreds med, at den nye Storstrømsbro står færdig i 2022
”Politikerne har længe holdt erhvervsliv og borgere på Lolland-Falster hen i usikkerhed om en ny Storstrømsbro - også danske anlægsvirksomheder har efterspurgt en afklaring”, konstaterer Dansk Byggeri i en kommentar til det politiske forlig om at fremrykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro.

Færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro er fremrykket til 2022, og den påbegyndes allerede i 2017. Det er aftalt mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative. Finansieringen sker gennem Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik.

”Forliget fortjener ros. For erhvervslivet og borgere på Lolland-Falster og den danske bygge- og anlægsbranche er det en god nyhed at gå på ferie med. Det er på sigt en nødvendig forudsætning for Femern-forbindelsen, men her og nu først og fremmest et godt løft til hele Lolland-Falster og Sydsjælland”, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, der anerkender, at det er lykkedes at lande en aftale, som står færdig kun et år senere end oprindeligt lovet.

”Det ser faktisk ud til, at den bliver færdiggjort så hurtigt, som det både fysisk og demokratisk er muligt”, siger Lars Storr-Hansen.

Ingen løsning på Togfonden
Dansk Byggeri konstaterer samtidig med en betydelig ærgrelse, at der ikke kunne opnås forlig om en løsning på grundlaget for Togfonden. Den afklaring udskydes til efteråret og finansloven, hvorved mange berørte lokalområder og virksomheder holdes på pinebænken sommeren over.

”Der hober sig efterhånden ganske mange sager op, som skal finde sin løsning i efteråret. Vi må fastholde, at kloge investeringer i infrastruktur har et pay-off, som er vigtigt at udnytte. Vi ser derfor med en blanding af bekymring og forventning frem til, at regeringen får indarbejde sit forslag til tilpasning af Togfonden frem mod 2025 i sit forslag til finanslov 2017, som fremlægges til august”, siger Lars Storr-Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.254