23948sdkhjf

Regeringen fremrykker Storstrømsbroen

Den nye bro skal stå færdig i 2022
Regeringen har fredag indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at fremrykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 mod tidligere 2024

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Finansieringen sker gennem Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Midlerne tilbageføres efter 2021 til puljen.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået en bred politisk aftale, som sikrer, at vi nu kommer i gang med at få etableret en ny Storstrømsbro. Det vil være til stor gavn ikke mindst for borgere og virksomheder på Lolland-Falster", udtaler finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Det er samtidig ikke lykkedes at opnå en fælles aftale om tilpasning af Togfonden. Regeringen vil derfor indarbejde sit forslag til tilpasning af Togfonden frem mod 2020 på Forslag til Finanslov 2017, som fremlægges til august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204