23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Caverion, Greve Kommune, Tradium, Erhvervsakademi Dania og Fournais Energi
Caverion

Bent Ole Jonsen, salgsdirektør hos teknikentreprenøren Caverion, fylder 60 år i dag. Han har netop skiftet titlen som markedschef ud med titlen som salgsdirektør og står dermed i spidsen for Caverions salg i hele Danmark.

Som salgsdirektør bliver Bent Ole Jonsen sammenlignet med en spillende træner, fordi han trods nye roller og titler gennem årene har fastholdt en aktiv rolle i salget.

”Det er svært at lede en afdeling, hvis man ikke selv er derude. Jeg kan bedre sparre med sælgere og medarbejdere med kundekontakt, når jeg selv har fingeren i jorden i forskellige kundeprojekter”, siger han.

Bent Ole Jonsen har tidligere været ansat hos teknikgrossisten Solar og it-virksomheden Atea. Han er gift og har tre børn og tre børnebørn. I fritiden er Bent Ole Jonsen politisk aktiv for Venstre i Kolding, sejler kapsejlads, løber og spiller golf.

Greve Kommune

Jens Christian Zøfting-Larsen, 54 år, er ansat som chef for Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune.

Han er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen (i dag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet) og kommer senest fra en stilling som centerchef i Københavns Kommune.

Tidligere har Jens Christian Zøfting-Larsen blandt andet arbejdet som konsulent og projektleder i den daværende rådgivningsvirksomhed Carl Bro International (i dag Sweco). Han har også som chef for region øst i det daværende Hedeselskabet Skov og Landskab A/S og som chef for greenkeeping-divisionen efter virksomhedens navneskift til HedeDanmark.

I 2007 kom Jens Christian Zøfting-Larsen til Helsingør Kommune og arbejdede her, indtil han i 2011 blev chef for Center for Udførelse af Anlæg i Københavns Kommune.

Han efterfølger Peter Zahlekjær, som fratrådte stillingen i begyndelsen af året.

Tradium

Erhvervsskolen Tradium har ansat nye medarbejdere.

Bente Hedegaard, 57 år, er ansat som virksomhedskonsulent. Hun er uddannet merkonom og har en diplomuddannelse i ledelse og organisation. Tidligere har Bente Hedegaard blandt andet arbejdet som a-kasseleder i fagforbundet 3F, som chefkonsulent på handelsskolen Viden Djurs og som uddannelseskonsulent i fagforeningen HK.

Bente Hedegaard bliver tilknyttet Tradiums markedsafdeling, hvor hun skal sælge efteruddannelsesforløb til private og offentlige virksomheder.

Lykke Kristensen, 38 år, er ansat som uddannelsesleder.

Hun er uddannet kok samt uddannelsesleder og kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Teknisk Skole Silkeborg.

Hos Tradium skal Lykke Kristensen står for den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse af skolens samlede grundforløb 1. Desuden skal hun varetage udvikling og gennemførelse af introduktionskurser og brobygningsforløb.

Erhvervsakademi Dania

Pia Sørensen er ansat som økonomikonsulent ved uddannelsesinstitutionen Erhvervsakademi Dania, der blandt andet uddanner el- og vvs-installatører. Hun kommer fra en stilling som økonomikonsulent i Mariagerfjord Kommune.

Fournais Energi

Søren Dresmer-Hansen er ansat som forretningschef i den rådgivende ingeniørvirksomhed Fournais Energi.

Søren Dresmer-Hansen er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. I sin nye stilling hos Fournalist Energi skal han rådgive branchen og udvikle forretningen med nye produkter, forretningsområder og markeder, herunder etablere nye services, innovation og partnerskaber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126