23948sdkhjf

Betonelement- eksport står stille

Den hjemlige efterspørgsel er tilstrækkelig for de danske producenter, og prisniveauet herhjemme er så lavt, at det ikke kan betale sig at importere betonelementer fra udlandet
Det siges i spøg at være et sundhedstegn blandt landets producenter af betonelementer, når eksporten falder. Det betyder nemlig, at efterspørgslen på hjemmemarkedet er så stor, at virksomhederne ikke behøver at besvære sig med lange og dyre transporter uden for Danmarks grænser.

Men selv om aktiviteten i markedet overordnet er stigende, bød 2015 ikke på de store udsving i det udenlandske salg.

”Eksporten i 2015 holdt sig nogenlunde på samme niveau som det foregående år. Det giver et godt billede af, at konkurrencen på markedet er stor, for der er ingen betonelementproducenter, som kan drømme om at sende produkter ud af landet, hvis de kan afsætte dem her,” siger chefkonsulent Poul Erik Hjorth fra branchefællesskabet Betonelement-Foreningen under Dansk Byggeri.

Han har læst og analyseret på de tal, Danmarks Statistik udgiver, og konkluderer på den baggrund, at der heller ikke kommer mange betonelementer den anden vej over grænsen.

”Importen er på ingen måde stigende. Det kan næsten kun betyde, at entreprenørerne ikke kan finde nogen uden for landets grænser, som kan levere til lavere priser, end de kan finde herhjemme. For så havde de efter alt at dømme gjort det,” siger Poul Erik Hjorth.

Læs mere om branchen: " Producenter opruster for mange millioner ".

Læs mere om branchen: " Betonelementproducenter fy lder ordrebøgerne ".

Elementproducenternes omsætning
Mio. kroner
2014 2015
CRH Concrete A/S 1109 1231
Spæncom A/S 644 579
Contiga Tinglev A/S 314 537
A/S Boligbeton 263 318
Ambercon A/S 308 218



Elementproducenternes driftsresultat
Mio. kroner
2014 2015
CRH Concrete A/S 44 82
A/S Boligbeton 10 19
Contiga Tinglev A/S 2 5
Spæncom A/S 9 -1
Ambercon A/S -9 -4



Elementproducenternes resultat før skat
Mio. kroner
2014 2015
CRH Concrete A/S 36 69
A/S Boligbeton 7 13
Contiga Tinglev A/S 4 4
Spæncom A/S -5 -2
Ambercon A/S -13 -9



Elementproducenternes egenkapital
Mio. kroner
2014 2015
CRH Concrete A/S 218 287
Spæncom A/S 120 118
A/S Boligbeton 63 74
Contiga Tinglev A/S 56 50
Ambercon A/S 47 41



Ansatte hos betonelementproducenterne
2011 2012 2013 2014 2015
1822 1975 2013 2154 2306

Artiklen er en del af temaet Betonelement-producenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11