Skatteydere mister millioner på dyre projektkonkurrencer
Analyse fra to arkitektforeninger viser, at der spildes mio. af kroner på projektkonkurrencer. Meget af arbejdet er spildt, før byggeriet overhovedet kommer igang. ”Ekstremt nedslående”, siger Lene Espersen, adm. direktør i Danske Ark
Lene Espersen, adm. direktør i Danske Ark: ”Vores medlemsvirksomheder investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger, der ikke har noget med selve hovedidéen at gøre. (Arkivfoto: John Ehbrecht)
Med rapporten ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer” kan det ifølge dens forfattere – Danske Ark og Akademisk Arkitektforening, med støtte fra Dreyers fond – dokumenteres, at der spildes mange tusinde timer på at beskrive, indhente og behandle informationer, der aldrig bliver brugt til noget.
For på den ene side befinder sig snesevis af rådgiverhold, der bruger endnu flere timer på at udvikle, beregne og dokumentere på de samme informationer, som ikke bliver brugt til noget. Og på den anden side sidder der embedsmænd og eksterne konsulenter, der bruger ressourcer på håndteringen af projektkonkurrencen – og i sidste ende er det de danske skatteydere, der står med en millionregning, lyder det fra foreningerne.
Åbenlyst tåbeligt
Anders Holst Jensen, partner og kreativ direktør i arkitektvirksomheden JJW Arkitekter, har gennem mange år beskæftiget sig med spørgsmålene om at bruge ressourcerne rigtigt – på begge sider af skrivebordet.
”Det, der overrasker mig, er, hvordan det fortsat kan lade sig gøre, at noget så åbenlyst tåbeligt får lov at fortætte. Hvad man kan håbe kommer ud i en åben og offentlig debat ovenpå rapporten, er en diskussion om mulige incitamenter for at gøre tingene på andre måder”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Sikre sig mod skred
Hanne Ullum fra Bygherreforeningen siger:
”Bygherrerne frygter, at budgetterne ikke holder, og derfor bygger man mere på i form af dokumentationskrav med videre for at sikre sig mod skred.”
Men det gør man ikke i alle lande, påpeger Anders Holst Jensen.
”Udgifterne er dramatisk lavere i lande som Holland, Finland og England. Her har de en grundlæggende anderledes tilgang. Så der må mangle et incitament i de offentlige organisationer for at mindske transaktionsomkostningen. Og man kan med en vis ret spørge, om de ikke er motiverede, eftersom de har med skattekroner at gøre”, siger han.
Krav til detaljer gået amok
Krav til uanvendelige detaljespecifikationer er løbet løbsk, lyder analysens hovedpointe. I Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening har der i mange år været en formodning om det.
Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, kalder resultatet ekstremt nedslående:
”Arkitektvirksomhederne investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger, producere 3D-modeller og andet materiale, som ikke har noget med selve hovedideen at gøre, og som ofte slet ikke tillægges vægt, når vinderen skal findes. Konkurrencekonceptet bruges simpelthen forkert,” siger Lene Espersen.
Mister millioner
Hun nævner et eksempel fra rapporten hvor der i forbindelse med supersygehuset DNV-Gødstrup er brugt 7.000 timer i udbudsmaterialet og 78.000 timer i konsortierne til at regne og dokumentere.
Et andet eksempel er Københavns Kommune, der ikke har penge afsat til uforudsete udgifter.
”Det er svært at bygge i København uden at der kommer ting frem, man ikke har forudset, og derfor skrider tingene. Generelt må vi bede Bygherreforeningen om, at vi sætter os sammen og finder ud af, hvad den gode byggeproces er. Der sker en masse overflødige ting i form af krav til dokumentation med videre – allerede i de indledende faser – som er helt unødvendige. Det må da være nok, at man kan dokumentere, at man har lavet et lignende byggeri inden for de seneste tre år”, siger Lene Espersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Sløring af det væsentlige
Der er altså store udfordringer med måden, offentlige bygherrer håndterer konkurrencer på. Jesper Pagh – direktør i Akademisk Arkitektforening, uddyber:
”Mængden af informationer slører for dét, projektkonkurrencen faktisk skulle hjælpe bygherren med. Hvis dørgreb og fodlister fylder hele udsynet, når ingen i bund med at se på det vigtigste – nemlig at finde ud af hvordan selve bygningen skal skrues sammen”.
”Vi har en række konkrete ideer at byde ind med. Ideer, der kan skabe enklere sagsgange og samtidig skabe højere kvalitet og spare mange millioner kroner for både de offentlige myndigheder og de involverede rådgivervirksomheder”, lyder det fra Lene Espersen.
