Tænketank: Stumperne af Togfonden bør bruges bedst
Efter faldet i olieprisen er Togfonden skrumpet med 15 mia. kroner. Politikerne bør derfor bruge de tilbageværende 13 mia. kroner på de infrastrukturprojekter, der forrenter sig bedst, mener tænketank
Stumperne i Togfonden bør bruges bedst muligt, mener tænketanken Kraka. (Foto: John Ehbrecht)
Dermed har de faldende oliepriser skabt et stort hul i Togfonden. Det er derfor på tide at overveje, hvad der skal ske med stumperne, mener Kraka, der i stedet argumenterer for, at det bedste, vi kan gøre, er at glemme alt om togfonden og lade midlerne indgå i den samlede pulje af offentlige indtægter. Derved kan midlerne anvendes til lavere skatter, bedre sundhed eller mere infrastruktur.
Tænketanken argumenterer videre for, at mange infrastrukturprojekter har et højt samfundsøkonomisk afkast og med fordel kan prioriteres højt, men hverken 28 eller 13 mia. kroner bør være magiske tal.
”Fra starten var finansieringen af Togfonden en dårlig idé. Man var sikker på udgifterne, men ikke på indtægterne. Og når man med aftalen beslutter, at de penge, der ikke kommer ind på nordsøolien, skal findes på finansloven, så starter diskussionen jo alligevel, når nordsøindtægterne svigter. En anden dårlig idé er øremærkningen. Man har fyldt op med projekter, indtil de 28 mia. kroner var brugt, og så får man ikke prioriteret de bedste projekter”, siger Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.
Flere gode projekter
Skal man alligevel skal bruge netop 13 mia. kroner til at anlægge ny infrastruktur tegner der sig en række gode projekter. Kraka og Dansk Byggeri har opgjort afkastet af en række forskellige infrastrukturinvesteringer og er nået frem til at, hvis man prioriteret klogt og starter med de mest rentable ikke-besluttede projekter, så rækker de 13 mia. kroner til udbygning af E45/E20 Fredericia-Kolding, vestlig ringkorridor i hovedstadsområdet, S-tog til Helsingør, udvidelse af Kystbanen, udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede, udbygning af den fynske motorvej syd om Odense og en bid af en tredje limfjordsforbindelse ved Aalborg. De projekter forrenter sig samfundsøkonomisk med mellem 8 og 14 procent, fordeler sig over hele landet og er både på vej og bane.
Bør tænke sig om
Derimod bør man genoverveje timemodellen, mener Jens Hauch. ”Forrentning er ikke alene baseret på de direkte økonomiske effekter, men også på værdien af tidsbesparelser og afledte effekter på miljø, klima, støj og ulykker. Timemodellen i den beregnede version giver 6,8 procent – ikke et dårligt projekt, men altså heller ikke det bedste. Tommelfingerreglen er, at forrenter et projekt sig med 4 procent eller mere, så passerer det første test, men det er ikke godt nok, for mange andre projekter er bedre”, siger han.
Hos Dansk Byggeri opfordrer branchedirektør for Dansk Anlægsentreprenører Niels Nielsen partierne bag Togfonden til at tænke sig grundigt om, inden de piller elementer ud af aftalen.
”Der er sammenhæng mellem de enkelte projekter, og derfor kan man ikke bare lige skære projekter fra. Man skal eksempelvis ikke først elektrificere jernbanestrækninger og bagefter rette baner ud, for det vil gøre det væsentligt dyrere”, siger han.
