DEBAT: Statens stop and go-politik koster samfundet dyrt
2
Billeder
Hvad angår landets kommuner er den største udfordring ikke udbygningen af vejene, men vedligeholdelsen af dem, mener Asfaltindustriens formand, Hans Oluf Krog. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Dårligt vedligeholdte veje er dyre at sætte i stand og farlige – og giver trafikuheld, som belaster statskassen. Og den samlede regning sender vi videre til vores børn. Det kan vi ikke være bekendt.
Efter at infrastrukturinvesteringer i årevis har ligget underdrejet, smækker finansministeren nu kassen i for penge til veje. Det er uforståeligt, for stop and go-politik er dyrt. I asfaltbranchen må vi sende folkene hjem eller afskedige erfarne medarbejdere, og vores kostbare maskinpark står ubrugt hen. I stedet ser vi hellere en langsigtet planlægning og en jævn aktivitet – over året og fremadrettet. Det er der sund fornuft i for både samfundet og os.
En milliard kroner samler støv
Regeringen har ikke benægtet opbremsningen, men siger, at anlægspengene er brugt og ”konvergensloftet” nået, blandt andet på grund af byggeri af nye sygehuse.
Den melding kan være svær at forstå, især efter at Danmarks Statistik den 28. april i år offentliggjorde, at Danmarks offentlige bruttogæld er blandt de laveste i EU, og at det årlige budgetunderskud er væsentligt mindre end tre procent-kriteriet.
Samtidig har vi en infrastrukturfond i Danmark, hvor mere end en milliard kroner samler støv, mens bilerne kører på dårligere og mere slidte veje. Og det til trods for, at de danske biler er belagt med Europas højeste afgifter og årligt bidrager med 45 mia. kroner kroner til den danske statskasse.
Og når erhvervslivet bliver spurgt, hvad der skal til for at skabe et godt erhvervsklima, står infrastruktur og gode veje øverst på ønskesedlen.
Lad os derfor komme i gang.
For eksempel de steder, hvor der allerede er vedtaget en anlægslov: Frederikssundsmotorvejens 3. og 4. etape, motorvejsudbygning nord og syd om Odense, Helsingørmotorvejen Hørsholm C – S og omfartsvej ved Haderup.
Kæmpe vejefterslæb
Hvad angår landets kommuner er den største udfordring ikke udbygningen af vejene, men vedligeholdelsen af dem.
De to seneste analyser af de danske veje giver desværre et dystert billede af vejstandarden. De kommunale veje har et akut vedligeholdelsesefterslæb på 4,9 mia. kroner. Det viser en analyse fra Samkom, et samarbejde mellem kommuner og Vejdirektoratet.
For alle veje m.v. er investeringsbehovet frem til 2020 på 50 til 75 mia. kroner til blandt andet indhentning af efterslæbet. Det viser en analyse fra FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Det bliver dyrt for de danske skatteydere, hvis ikke der bliver taget fat om ondets rod og skabt grundlag for en genopretning. Årsagen er, at det koster to til tre gange så meget at lappe på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde den i tide.
Overkommelig opgave
Sidst men ikke mindst skal jeg minde om, at god infrastruktur og velholdte veje er sikre veje.
Den 31. marts offentliggjorde EU sin årlige statistik for færdselssikkerhed. Den viser, at der i Danmark bliver slået 30 mennesker ihjel i trafikken pr. en million indbyggere – flere end i både Sverige, England og Holland.
Vi ved, at et alvorligt trafikuheld i Danmark koster knapt tre mio. kroner. Vi ved, at de kommunale veje er forfaldne og dermed usikre. Vi ved også, at vi inden for overkommelige økonomiske rammer kan gøre en afgørende forskel for sikkerheden på vejene – for nye striber, kantpæle og belægning koster så lidt i forhold til kommunens samlede økonomi.
Så lad os nu komme i gang med at få bygget og vedligeholdt infrastrukturen ordentligt – vi har ikke råd til at lade være – og vi kan ikke være andet bekendt.
