23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Tradium, Krifa og Gentofte Kommune
Tradium

Erhvervsfagskolen Tradium har ansat nye medarbejdere.

Morten Mosekjær Schrøder, 34 år, er ansat som bygningskon-struktør på Tradiums bygningskontor, som varetager bygningsdrift for skolens i alt syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup.

Han er uddannet bygningskonstruktør fra University College Nordjylland med speciale i miljøvenlig projektering og kommer fra en stilling som projektleder hos GSV (tidligere Pitzner) i Hammel, hvor han har været ansat siden 2011.

Morten Mosekjær Schrøder har tillige været ansat som bygningskonstruktør ved Randers Kommune, Bygning & Energi.

Kasper Schøler, 35 år, er ansat som faglærer. Han er uddannet automekaniker hos Jydsk Automobil Centrum og kommer senest fra en stilling som technical manager med ansvar for Norden hos den internationale assistanceorganisation SOS International.

Tidligere har Kasper Schøler arbejdet som butikschef i autotilbehørskæden T. Hansen og som servicerådgiver og værkstedschef hos Jydsk Automobil Centrum.

Hos Tradium skal han undervise i autoafdelingen på grundforløb, hovedforløb og efteruddannelse.

Villy Schaumann, 57 år, er ansat som faglærer og skal undervise inden for transportområdet på Tradiums afdeling i Pederstrup.

Han kommer senest fra en stilling som transportfaglærer på Aarhus Tech.

Villy Schaumann har tidligere arbejdet på transportuddannelsen i Pederstrup – det daværende AMU Djursland – igennem 11 år.

Anders Christensen, 40 år, er ansat som uddannelsesleder på Tradium.

Han er uddannet folkeskolelærer og kommer senest fra en stilling som udviklingskonsulent i fagforbundet og a-kassen Krifa. Tidligere har han været skoleleder på Djurslands Efterskole og skoleleder for specialskolen i Silkeborg.

Hos Tradium får Anders Christensen ansvar for uddannelsestilbuddet Parat til uddannelse, som gennemføres som et samarbejde mellem SOSU Randers, Randers kommunes jobcenter og UUR. A

Krifa

Anni J. Kronborg, kan i morgen fejre sit 25-års jubilæum i fagforbundet og a-kassen Krifa.

Igennem sine 25 år som a-kassekonsulent i Krifa har Anni J. Kronborg arbejdet med en række opgaver inden for kundeadministration, bl.a. ind- og udmeldelser, overflytninger og omforsikringer.

Hun er uddannet kontorassistent og har tidligere arbejdet som kontorassistent i Sønderjyllands Amt.

Gentofte Kommune

Claus Roikjer, 53 år, er ansat som chef for Gentofte Kommunes ejendomsadministration, Gentofte Ejendomme der varetager blandt andet drift, vedligeholdelse og projekter for kommunens ejendomsportefølje, som omfatter ca. 475.000 kvm fordelt på mere end 380 institutioner.

Claus Roikjer er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1996 og byggeøkonom fra 2002 og kommer fra en stilling som projektchef i Slots og Kulturstyrelsen, hvor han var ansvarlig for den netop afsluttede projektkonkurrence om Nyborg Slot.

Han har arbejdet med offentlige bygherreopgaver siden 2000, først i Gentofte Kommune og fra 2005 i Frederiksborg Amt – senere Region Hovedstaden. Claus Roikjer har i en årrække blandt andet varetaget centrale funktioner på koncernniveau og i perioden 2009 til 2015 været projektchef for Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125